23948sdkhjf

Århus universitetsbyggeri til 814 millioner kroner

Der skal bygges og renoveres næsten 15.000 kvadratmeter ved “Health" på Århus Universitet
Der er lagt op til et større byggeri, hvis Folketingets Finansudvalg i morgen torsdag vender tommelen opad for at Bygningsstyrelsen kan færdigprojektere, igangsætte og opføre et nybyggeri samt ombygge eksisterende bygninger for Health ved Aarhus Universitet.

Den samlede økonomiske ramme for nybyggeriet og ombygningerne forventes at være på 813,9 millioner kroner.

Århus Universitet ønsker, at Bygningsstyrelsen opfører et nybyggeri og foretager ombygning af Bartholin-komplekset, samt yderligere et par bygninger.

Det samlede bruttoetageareal for nybyggeriet er på 14.921 kvadratmeter, heraf 10.150 kvadratmeter over terræn og 4.770 kvadratmeter under terræn. Den planlagte indvendige modernisering af Bartholin-komplekset udgør ca. 10.412 kvadratmeter, hvortil kmmer yderligere cirka 2.700 kvadratmeter i andre bygninger.

Nedrivning

I forbindelse med byggeriet skal der nedrives en bygning på cirka 1.224 kvadratmeter over terræn. Nybyggeriet opføres, så det overholder Bygningsreglementets lavenergiklasse 2015,dog med visse forbehold.

De samlede håndværkerudgifter skønnes til godt 560 millioner kroner, mens der er "honorar og omkostninger" på cirka 100 millioner kroner. De årlige driftsudgifter for nybyggeriet skønnes at være 9,3 millioner kroner svarende til 623 kroner/kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089