23948sdkhjf

Anlægsnyt

TRAFIK - RINGSTED: Ringsted Kommune har planer om at etablere en én meter bred rød midterhelle i Jyllandsgade og fjerne parkeringsmulighederne i gaden.

Beboerne i gaden har protesteret mod kommunens plan, idet man fortsat ønsker parkeringsmuligheder i gaden. Heller ikke den røde midterhelle falder i god jord.

NEDRIVNING - HOLBÆK: Holbæk Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning på Kisserupvej 51 i Holbæk.

Bygningerne er blevet registreret bevaringsværdige på grund af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse.

NEDRIVNING - NÆSTVED: Næstved Kommune har modtaget anmeldelse af nedrivning af bygninger på ejendommen Indre Vordingborgvej 11 A-D i Næstved.

Nogle af bygningerne er udpeget som bevaringsværdige.

Inden kommunen tager stilling til ønsket om nedrivning, er der mulighed for til at komme med indsigelser.

SPILDEVAND - FAXE: Vindbyholt, Faxe Ladeplads og Freerslev renseanlæg i Faxe Kommune nedlægges over de kommende tre år, og spildevandet skal i stedet pumpes til rensning på henholdsvis Kongsted og Faxe Renseanlæg.

Der skal således etableres transportledninger til de to renseanlæg.

TRAFIK - HØNG: Hovedgaden i Høng, Kalundborg Kommune, skal trafiksaneres og farten skal ned på 40 km i timen.

Det er et projekt til 1,75 mio. kr., som blandt andet omfatter etablering af hævede flader og en midterhelle.

Arbejdet skal ifølge planerne igangsættes allerede i denne måned.

REGION MIDTJYLLAND

FRITIDSOMRÅDE - MEJRUP: Holstebro Byråd har godkendt et lokalplanforslag for et fritidsområde mellem Store Claus i Mejrup og Viborgvej i Holstebro.

Forslaget åbner mulighed for etablering af et fritidslandskab med blandt andet bakker og skov, hvor der for eksempel kan dyrkes terrænløb, mountainbike, kælkning og leg.

Landskabet skal over en årrække formes af overskudsjord fra byggeri af veje og huse i den østlige del af Holstebro.

I det lokalplanforslag, der har været til offentlig høring, var der mulighed for at placere to boldbaner i området. Efter ønske fra Mejrup-området er der i den nu godkendte lokalplan mulighed for fire boldbaner vest for de nuværende.

REGION SYDDANMARK

KIRKEGÅRD - ESBJERG: Esbjerg Fonden markerer deres 50 års jubilæum ved at forære Esbjerg Kommune en særdeles generøs gave.

Fonden vil nemlig bruge fem mio. kr. på at renovere Vor Frelser Kirkegård, der i daglig tale kaldes Den gamle Kirkegård.

Den nedlagte kirkegård kommer til at genopstå i en helt ny form med navnet I.C. Møllerparken, oplyser Esbjerg Kommune på sin hjemmeside.

Den nye park bliver et åndehul midt inde i byen, og renoveringen ventes færdig i december og indvies officielt til foråret 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11