Folkemøde eller Folkestyremøde?
Men med flere end 30.000 deltagere, skal ingen påstå, at mødet ikke har et stort folkeligt element, hvor borgerne, nok først og fremmest fra Bornholm, får en sjælden mulighed for at møde deres politikere og de mange repræsentanter for alskens organisationer. En politisk ordfører for et af de store partier oplevede, at bussen var kørt, og han måtte derfor bruge alternativ transport:
- Jeg stillede mig ud i vejkanten og tomlede med en lokal til Allinge. Det er mange år siden jeg har prøvet det. Men vi fik da en god snak undervejs, fortalte Socialdemokraternes Magnus Heunicke.
Det kan godt være, at mange er tilbøjelige til at undervurdere betydningen af et sådant møde, men set fra Licitationens side er det en kolossal mulighed for, at politikere, organisationer og journalister kan mødes under uformelle forhold. Hvad der kommer ud af det, kan næppe måles direkte, men man skal ikke bevæge sig meget rundt på Folkemødet for at opdage, at "ånden" fra folkehøjskolerne er til stede. Man mødes på tværs af partierne, personlige relationer opstår eller fornys, og måske kan gammelt nag endda puttes af vejen.
De næsten 750 forskellige møder, debatter og andre arrangementer tiltrak skiftende opmærksomhed, men Dansk Byggeri havde sammensat et program, der havde fortjent bedre plads, da tilhørerne stod som sild i tønde.
Det var alvorlige emner, der var på tapetet, men man havde formået at samle spændende paneldeltagere, blandt dem den nybagte "Danmarksmester" i debat, SFU-formand Gry Möger Poulsen.
Politik og dermed demokratiet er alt for vigtigt til at overlade det til politikerne alene. På Bornholm har ganske "almindelige" danskere en mulighed for at møde de mennesker i hele det politiske parnas, der til daglig træffer de beslutninger, der har indflydelse for os alle.
Set i det lys er det beskæmmende, at Venstre blokerede for en folkeafstemning om den nye lov, der giver Skat mulighed for mod ånden i Grundloven at trænge ind på privat grund uden dommerkendelse.
De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti var parate til at forsvare "boligens ukrænkelighed", men Venstre ville ikke af frygt for, at det ville danne præcedens, give vælgerne en chance for at sige fra i forhold til systemets overgreb.
