23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Teknik- og Miljøudvalget skal på sit møde den 21. juni se på et forslag til lokalplan for ejendommen Hasserisvej 124.

Forslaget til lokalplan omfatter alene ejendommen Hasserisvej 124. På ejendommen findes i dag de tidligere kontorbygninger til HK Aalborg, der for størstedelens vedkommende står tomme. Den eksisterende bebyggelse kan med forslaget nedrives og erstattes af 20-25 større boliger på mellem 120-160 kvm. Bebyggelsen kan opføres som en lav etagebebyggelse i to en halv etage.

REGION MIDTJYLLAND

HEDENSTED: Hedensted Byråd holder møde i morgen, onsdag den 20 juni. Et af punkterne på dagsordenen handler om opførelse af 30 boliger på Rådyrvej.

Det er Boligselskabet Lejerbo, der ønsker at opføre 30 almene boliger i form af 15 dobbelthuse på et areal udlagt til tæt/lavt byggeri på Rådyrvej. Projektet er i overensstemmelse med gældende lokalplan. Alle boliger er i et plan på hver 100 kvm. Opførelsessummen er beregnet til godt 56 mio kr.

ASFERG: En gruppe frivillige forsøger nu at samle 400.000 kr. ind til anden og sidste etapa af Træningshuset i Asferg, Randers Kommune.

De lokale ildsjæle bag Træningshuset håber at kunne komme i gang med anden etape inden årsskiftet. De nye kvadratmeter skal erstatte det gamle klubhus med indgangsparti, omklædningsrum, toiletter, klublokaler, bevægelsessal og anretterkøkken.

REGION SYDDANMARK

NR. LYNDELSE: Der skal bygges nyt plejehjem i Nr. Lyndelse i Faaborg-Midtfyn Kommune, og går alt som planlagt står det klar midt i 2014. Plejehjemmet skal have 20 boliger.

Arkitekt Jesper Thyge Brøgger i Odense har lavet et skitseforslag, som Socialudvalget har besluttet at sende videre i det politiske system.

REGION SJÆLLAND

ROSKILDE: Roskilde byråd holder møde 20. juni og skal her blandt andet se på et forslag til lokalplan for et område på Ringstedvej.

Kommunen har modtaget et skitseprojekt, der omfatter byggeri af 50 nye boliger på Ringstedvej 29-31. Den private bygherre har efterfølgende bearbejdet projektet i samarbejde med forvaltningen.

Forvaltningen indstiller, at forslag til lokalplan godkendes til offentlig høring, og at der bliver holdt borgermøde den 16. august 2012 på rådhuset.

Bebyggelsesplanen er disponeret således at der opføres cirka 4.100 etagemeter fordelt på 20 boliger med to-rums og 30 boliger med tre rum fordelt på fire boligblokke, der omkranser et fællesareal. To af blokken opføres i to etager og de øvrige to i tre etager.

Området er privatejet og udvikles af grundejeren, som også betaler udarbejdelsen af lokalplanen.

Forvaltningen indstiller, at forslaget til lokalplan godkendes til offentlig fremlæggelse i perioden 29. juni til 31. august, og at der holdes borgermøde den 16. august. Indstilling anbefales af både Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

HOLBÆK: Omkring 70 borgere var mødt op for at give gode ideer til aktiviteter med mere i en kommende arena i Holbæk, skriver Dagbladet Ringsted.

Der holdes flere borgermøder om det store arena-projekt. Næste gang er den 27. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078