Nej til tvang for praktikpladser
Dansk Byggeri benyttede blandt andet Folkemødet på Bornholm til at sætte fokus på uddannelse
I debatten om uddannelser deltog blandt andre Rosa Lund fra Enhedslisten og Herlevs borgmester Thomas Gyldal, sidstnævnte i øvrigt tidligere medarbejder i Dansk Byggeri.
Rosa Lund pegede på nødvendigheden af at anvende "pisk" i forhold til at få virksomhederne til at oprette praktikpladser, og hun efterlyste blandt andet, at virksomhederne tager et større socialt ansvar. Vil de ikke det, skal de straffes på pengepungen.
Herlevs borgmester Thomas Gyldal efterlyste en mere målrettet dialog med alle parter for at skaffe praktikpladser til erhvervsskoleeleverne. Men i modsætning til Rosa Lund tror han ikke på tvang i forhold til virksomhederne. I stedet har Herlev Kommune og Dansk Byggeri indgået en frivillig aftale med Dansk Byggeri om at skaffe flere praktikpladser:
- Herlev Kommune har lavet en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, Ungdomens Uddannelsesvejledning og Teknisk Skole. Vi sætter os hver anden måned omkring et bord og finder ud af, hvilke unge, der mangler en udddannelsesplads, og hvem der skal have hjælp. Det betyder, at vi har reduceret det antal unge, der står med et færdiggjort grundforløb fra 35 til tre på bare ét år inden for træuddannelserne. Dialog, samarbejde og alliancebygning er vejen frem, siger Thomas Gyldal til Licitationen.
Bedre incitamenter
Adm. direktør Peer Kisbye fra Skana Entreprise slog fast, at sociale klausuler griber ind i ledelsesretten, men erkendte også, at byggebranchen står med et problem, der skal løses for at få de mange tusinde unge i praktik.
Han sagde derimod, ligesom Herlevs borgmester – ja til partnerskabsaftaler og noterede, at den danske byggesektor har seks procent af arbejdspladserne, men uddanner 25 procent af de unge.
Martin Ågerup fra den liberale tænketank Cepos pegede på nødvendigheden af bedre incitamenter til at uddanne sig, og han er ikke fremmed over for en vis brugerbetaling på de højere uddannelser.
Mere ansvar
- Den enkelte skal tage mere ansvar for tingene og overveje bedre, om de er parate til at yde den nødvendige indsats. Formålet er at få et job, så de kan betale deres uddannelseslån tilbage. De skal ikke betale for hele uddannelsen, men der skal være et element af brugerbetaling, så de unge også vælger uddannelser, erhvervslivet har brug for. Der vil fortsat være lige adgang til uddannelserne, hvis man kan få et statsgaranteret lån, sagde Martin Ågerup til Licitationen. Han peger på, at i dag går en meget stor del af ressourcerne til uddannelse på SU, og at det i forhold til udenlandske erfaringer er en dårlig måde at bruge pengene på:
- Så skal vi til gengæld sænke skatten, så man har mulighed for tilbagebetaling.
