Den franske forbindelse
Med resultatet af det franske valg er den franske forbindelse stærkere end de fleste sikkert tror, for de første meldinger fra den kommende franske præsident stemmer alt for godt overens med de krav, der er stillet som krav af Enhedslisten til den danske finanslov, som skal vedtages i efteråret.
Den nye franske præsident taler allerede varmt om en beskatning på hele 75 procent af de højeste indkomster, hvilket svarer ganske godt til venstrefløjens krav om en dansk "millionærskat", og man skal ikke være professor for at regne på konsekvensen af en sådan fremfærd.
Er der nogen i det globale samfund, der er hurtige til at rykke teltpælene op alt efter, hvor de bedst kan bevare og udvikle deres formuer, så er det personer med høje indtægter og store formuer. De pågældende har råd til at bo, hvor det bedst kan betale sig, og de har råd og tid til at pleje deres netværk, både det forretningsmæssige og det private, i hjemlandet, fordi det er billigt at sætte sig ind i en flyvemaskine og lade sig transportere rundt. Derfor vil stigende beskatning af de høje indkomster og formuer 100 procent sikkert føre til færre investeringer og dermed færre arbejdspladser.
Den nye franske præsident vil også sænke pensionsalderen til 60 år i en tid, hvor andre lande erkender de stigende problemer med at få færre til at forsørge flere. I Danmark er det primært borgere på venstrefløjen, der stadig tror på, at man kan fordele det eksisterende arbejde uden negative konsekvenser. Det spændende bliver så, om den tyske kansler Merkel kan modstå presset fra den europæiske venstrefløj, der åbenbart lider af den opfattelse, at Tyskland skal udskrive en blankocheck til fortsat gældsætning. Men tyskerne er ved at være godt og grundigt trætte af at skulle agere økonomisk malkeko for de uansvarlige sydeuropæiske politikere, der ikke har forstået, at penge ikke er noget, man bare har. Øget velstand kræver en øget arbejdsindsats, og ikke mindst en benhård kontrol med de offentlige udgifter, både i form af overførselsindkomster og driftsudgifter.
Der er ikke behov for flere penge til den offentlige sektor. Det gør ikke den offentlige service bedre, hvilket den tidligere regering måtte sande, da danskerne trods øgede offentlige udgifter på cirka 80 mia. kr. stadig tror, at der er skåret ned. Højere skatter løser ingenting. Højere skatter får kun mennesker med det initiativ og iværksættergen, Danmark skal leve af i fremtiden, til at søge andre græsgange.
