Krise giver klogskab
Det viser med al ønskelig tydelighed, at bygge- og anlægsbranchens medarbejdere har viljen og lysten til at blive efteruddannet og opkvalificeret for at kunne fastholde sig på jobmarkedet. Det viser også, at arbejdsgiverne har et ønske om at holde fast i deres arbejdskraft, og i stedet for at fyre dem, forsøger at fastholde dem på arbejdsmarkedet med en opkvalificering i de svage perioder, for så at stå med en dygtigere og mere kvalificeret arbejdskraft, når det går løs igen. Det er fornuftigt. Og der er flere forklaringer på, at det er gået den vej. Faktisk er der især omkring de større byer sat initiativer i gang til at efteruddanne ledige til især anlægsarbejder, som der er flere af i øjeblikket i kraft af flere større anlægsprojekter. En anden forklaring er fjernelsen af beløbsgrænserne for efteruddannelse. Grænser, som forrige år forhindrede mange i at få et truckkørekort eller anden relevant opkvalificerende efteruddannelse, så kursisterne rent faktisk nu kan gennemføre en efteruddannelse på et AMU-center, i stedet for at få et nej, fordi det er for dyrt.
Men aldrig så snart er én hurdle overstået, før den næste indfinder sig; De kursister, der er blevet ramt af lærerkonflikten, må nu tilsyneladende finde sig i at komme bag i køen for at gennemføre eller færdiggøre et planlagt AMU-kursus, som blev aflyst, da lockout’en blev en realitet. Det kan betyde flere måneders ventetid på at få et kursusbevis, som måske var billetten til et job. Flere af AMU-centrene, som iøvrigt bliver økonomisk hårdt ramt af lockout’en, fordi de kører efter den såkaldte taxameter-ordning, siger at de ikke kan skubbe uddannelsesplanerne, så igangværende kurser kan gøres færdige - og måske give den ledige en adgangsbillet til et job med et kursusbevis i hånden. Så efteruddannelse er fortsat lidt med “hatten i hånden".
Længe leve bureaukratiet......
