Helt nye støbemetoder til beton
I ph.d.-projektet Tekstilforskalling til beton undersøgelser af forskallingstektonik og stereogenitet i arkitektoniske konstruktioner præsenterer arkitekt Anne-Mette Manelius en radikalt anderledes støbemetode, hvor betonen støbes i flade tekstiler eller stofposer.
Hun har undersøgt de arkitektoniske potentialer for tekstilforskalling til beton med metoder fra arkitektonisk udviklingsarbejde. Metoden er forankret i en praktisk kontekst gennem samarbejdet med tegnestuen schmidt hammer lassen og entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn.
- På længere sigt kan man forestille sig blødt kurvende vægoverflader, organiske elementer udformet til at optimere den bærende konstruktion, siger hun.