23948sdkhjf

Flere ønsker en videregående uddannelse

Ni procent flere har søgt ind på en videregående uddannelse i forhold til 2012
Flere unge end tidligere har søgt ind på en videregående uddannelse. I alt 88.040 har søgt om optagelse, hvilket er en stigning på ni procent i forhold til 2012.

- Det er altid godt, når unge vælger at uddanne sig. Men den positive historie i år er især, at endnu flere unge vælger uddannelser, som giver dem gode muligheder for job efterfølgende. Det er en virkelig glædelig udvikling, hvor danske unge tydeligvis vælger uddannelse både med hovedet og med hjertet, siger underdirektør Charlotte Rønhof fra landets største erhvervsorganisation DI.

Fremgang for korte uddannelser

Særligt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne oplever solid fremgang - og især uddannelsen til maskinmester bidrager til fremgangen på professionsbacheloruddannelserne. I 2010 fik de institutioner, der uddanner maskinmestre 382 ansøgninger. I år er tallet næsten fordoblet til 758.

- Industrien efterspørger maskinmestre i stor stil. Derfor var det glædeligt, at uddannelsesministeren for nylig fandt midler til at hæve antallet af uddannelsespladser. Ansøgningstallene bekræfter, at den beslutning var helt rigtig– de unge vil gerne være maskinmestre, og virksomhederne har brug for dem, siger Charlotte Rønhof

Godt nyt

DI’s fremskrivninger viser, at virksomhederne blandt andet kommer til at mangle personer med tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser.

Modsat er der en række af de humanistiske uddannelser, som arbejdsmarkedet ikke vil have en øget efterspørgsel efter i de kommende år, og det ser ud som om, de unge har lyttet.

- På universitetsuddannelserne er det godt nyt, at de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser er med til at hive ansøgertallet op. Flere unge er blevet opmærksomme på beskæftigelsesmulighederne, når uddannelsesønskerne skal prioriteres, siger Charlotte Rønhof.

Ansøgerne får besked om optagelse den 30. juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094