Kommuner kæmper for friere udbud
KL vil have mere konkurrencepræget dialog og færre klager går glip af udbud og kvalitet
KL (Kommunernes Landsforening) og regeringens aftale kan føre til øget brug af mere åbne udbudsformer med dialog som det såkaldte konkurrencepræget dialog-udbud og “Udbud med forhandling".
Og den kan føre til færre klagesager grundet højere klagegebyr og kortere klagefrister.
Kommunerne mener, at de nuværende regler forhindrer både flere udbud og mere kvalitet i udbud, da de kommunalt ansatte er bange for klagesager.
- Hvis der er en streg på bordet, der viser, hvor langt man må gå i dag, er de kommunale udbud en helt meter bag den linje. Af frygt for klagesager, dyre advokatregninger, omgørelse af udbud og hvad det medfører af besværlige arbejdsprocesser, tør man kun det absolut helt sikre, siger chefkonsulent og udbudsspecialist i KL, Anders Brøndum.
Han frygter, at det forhindrer innovation og nytænkning på området, og at mængden af udbudsopgaver bliver mindre, og kommunerne går glip af kvalitet i de udførte opgaver.
Mange års frustration
KL har gennem flere år blandt andet i Licitationens spalter luftet de kommunale frustrationer inden for udbudsområdet over blandt andet den store mængde af klagesager.
Og kommunerne har også klaget over de dyre advokatregninger, det har medført. Og KL mener, at "Klagenævnet for Udbud" har været for nidkær i deres afgørelser.
Men nu vejrer KL morgenluft.
I den seneste aftale mellem KL og regeringen, har regeringen givet håndslag på, at der skal ændres en række punkter, som blandt andet imødekommer KL’s ønsker på området.
Det er blandt andet dyrere klagegebyr, kortere klagefrister og mulighed for, at også klagerne skal betale sagsomkostninger i tabte klagesager.
Nu skal kommunen afholde alle sagsomkostninger selv, hvad enten de taber eller vinder.
Sammen med de ændrede rammer for klager i udbudssager er Regeringen og KL også enige om, at de reviderede EU-udbudsdirektiver, der ventes vedtaget omkring årsskiftet, skal implementeres i Danmark gennem en dansk udbudslov.
Og KL forventer, at de nye regler betyder andre tider og et mere effektivt klagenævn.
- I dag oplever mange kommuner, at klagenævnet er meget restriktive i dets fortolkning af udbudsreglerne, og så oplever vi manglende konsistens i afgørelserne, hvilket gør det meget svært at navigere fremadrettet i udbud. Det, håber vi på, bliver anderledes i fremtiden, siger Anders Brøndum fra KL.
Og så er kommunerne meget positive over for den forbedring af brugen af konkurrencepræget dialog som udbudsform, som både det kommende EU-direktiv og den danske regering lægger op til.
Denne udbudsform giver ifølge KL kommunerne bedre mulighed for at optimere det færdige produkt.
Byggeriet imod
Denne store appetit på konkurrencepræget dialog deles dog ikke af byggeriets organisationer.
Både Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Danske Ark og FRI har i Licitationen - Byggeriets Dagblad givet udtryk for, at de mener, at denne udbudsform giver mulighed for misbrug, og at den kun bør anvendes meget sjældent og til formål, der kun handler om, hvad der var ideen med denne udbudsform.
Det var, at den kun må anvendes, når der reelt ikke kan formuleres et udbudsprojekt, da den opgave, der skal udføres, aldrig er udført før.
- Konkurrencepræget dialog er en meget kritisabel udbudsform. Og den er direkte fjendtlig over for de små og mellemstore virksomheder. Den kan i alt for høj grad misbruges til, at virksomhederne skal bidrage med viden og kunnen uden at få noget for det. Og det er der simpelthen ikke ressourcer til i de mindre virksomheder, sagde Håndværksrådets EU-jurist, Jeppe Rosenmejer til Licitationen.
Ikke bange
KL er ikke så bange for den udbudsform, og mener også branchen burde være mere imødekommende.
- Konkurrencepræget dialog handler netop om mere dialog mellem markedets parter. Og det kan sikre at vi når frem til bedre produkter og mere innovation på området. Og det er i alles interesse, siger Anders Brøndum fra KL.
