Stilladsarbejdere holder længere
Uddannelse og skrappere arbejdsmiljøregler hæver ancienniteten i stilladsbranchen
Det er erfaringen i stilladsbranchen, hvor man på blot tre år har kunnet konstatere, at den gennemsnitlige anciennitet i branchen er steget med mere end et år.
I branchen er man ikke i tvivl om, at det er skærpede krav til arbejdsmiljøet indført i 2003 og den ny toårige uddannelse, som branchen søsatte i 2009, der begynder at give målbare resultater.
- I marts 2003 blev det forbudt at bruge håndhejs for at forebygge nedslidning. Det var et stort skridt, men der er heller ingen tvivl om, at vores uddannelse er med til at løfte arbejdsmiljøet væsentligt, siger Kurt Bo Jensen, der er formand for Dansk Byggeris stilladssektion.
- Tidligere stoppede mange stilladsarbejdere simpelthen med at arbejde i branchen, fordi de var nedslidte. Men under uddannelsen har de regning, geometri og tegningsforståelse, og det er vigtigt, når de står ude på byggepladsen og for eksempel skal aflæse en tegning. Erfarne og uddannede medarbejdere giver en bedre kvalitet af arbejdet, derfor er det vigtigt for os, at medarbejderne tager imod tilbuddet, siger Kurt Bo Jensen.
Formanden for de københavnske stilladsarbejdere John Ekebjærg Jakobsen er enig.
- Begge dele vægter meget højt, når det handler om at forhindre nedslidning, så vi har fysik til at være i branchen et helt arbejdsliv, siger han.
Ny type medarbejdere
Med det øgede fokus på at kroppen skal kunne holde og med kravet om uddannelse, er stilladsbranchen efter Kurt Bo Jensens mening også ved at tiltrække en ny type medarbejdere.
- Den moderne stilladsarbejder er håndværker og stolt af sit fag, hvor der tidligere var en del lykkeriddere i branchen, og tilknytningen til branchen blev derfor heller ikke så stærk, mener han.
John Ekebjærg Jakobsen er enig i, at der er stolthed omkring faget og arbejdet.
- Men det synes jeg nu, vi i storbyerne altid har haft, men uddannelsen har måske i forhold til, hvordan branchen har udviklet sig, været med til at fastholde stoltheden, siger han.
Plads til forbedringer
Kurt Bo Jensen mener imidlertid, at der fortsat kan ske forbedringer. Således ærgrer det ham, at mange i branchen fortsat bruge håndhejs.
- Hvorfor? Måske fordi det umiddelbart virker nemmere og ikke kræver planlægning, men gevinsten for arbejdsmiljøet ved at bruge de tekniske hjælpemidler er enorm, og det er blot et spørgsmål om at tage det første skridt og så vænne sig til at bruge hjælpemidlerne. Derfor bør Arbejdstilsynet måske også i lidt højere grad kigge på dem, der fortsat bruger håndhejs, så vi kan få de sidste med, siger han.
John Ekebjærg Jakobsen er enig i, at ikke alle virksomheder i branchen følger reglerne.
- Jeg vil gætte på, at en tredjedel af virksomhederne tog handleplanen til sig med det samme, en anden tredjedel er efterhånden kommet med, mens der så desværre er en sidste tredjedel, som ikke har rettet ind. Det er ærgerligt for de af vores kolleger, der er i de virksomheder, og som derfor døjer med helt unødvendige belastninger. Og dem skal vi have hjulpet, så de også får glæde af regelstramningerne, siger han.
I Kurt Bo Jensens virksomhed Herlev Stilladser har tre medarbejdere inden for de seneste år kunnet fejre 25 års jubilæum i branchen, hvoraf den ene, en 66-årig stilladsarbejder, fortsat er ansat.
