Jorden kalder
Med forslaget om, at Københavns Kommune skal boykotte/udelukke Pihl & Søn fra kommunale bygge- og anlægsopgaver i fem år har Enhedslistens politikere i København svunget sig så højt op i det ideologiske luftlag, at de har mistet jordforbindelsen. Dels vil det måske være ulovligt, hvis en kommune tager den slags “kampskridt", og dels er forslaget et voldsomt udtryk for manglende tillid til fagbevægelsens evner til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold i Danmark.
Licitationen vil godt slå fast, at vi ikke har spor hverken forståelse eller sympati for, at hverken Pihl & Søn eller andre entreprenører flere gange er taget med “fingrene i kagedåsen", men det er op til det fagretlige system at skride ind - ikke nogle mere eller mindre tilfældige politikere på Københavns Rådhus.
Noget helt andet er så, at det er Københavns Kommunes opgave i udbudsmaterialet via arbejdsklausuler at sikre, at arbejdet udføres efter danske normer for løn og arbejdsvilkår. Men det hjælper jo ikke at opstille klausuler, medmindre man er villig til også at kontrollere, at de overholdes, både af ansatte og underentreprenører. Og overholdes klausulerne ikke, må de indgåede kontrakter indeholde økonomiske sanktioner, der kan mærkes.
Indtil videre har fagbevægelsen svigtet i kontrollen med, om der arbejdes på danske løn- og arbejdsvilkår på danske byggepladser. Det nytter ikke noget at undskylde sig med, at opgaven er uoverkommelig. Da Østaftalen blev indgået, var der ikke grænser for, hvad man ville gøre for at sikre den danske arbejdsmarkedsmodel, og der er tusinder af ledige byggearbejdere, som daglig burde kunne sendes ud på gader og veje i et forsøg på at opspore arbejde, der ikke udføres på danske overenskomstvilkår. Men måske er sandheden den, at de ledige byggearbejdere foretrækker at ligge hjemme på sofaen og hæve understøttelsen i stedet for at yde en aktiv indsats i en faglig overlevelseskamp.
Ret skal dog være ret. Enhedslistens medlemmer i Folketinget forsømmer ingen lejlighed til at bringe problemerne med undergravning af det danske arbejdsmarked på den politiske dagsorden.
De kæmper en ulige kamp, men de kæmper i det mindste.
