Ny serie af flishuggere
Med miniflissystemet kan der produceres en flis, som er fri for de stikkere og klumper - uønskede store stykker træ - som kan volde problemer i stoker- og pillefyr. Det er især i de mindre stoker- og pillefyr, at de store stykker træ i flisen har tendens til at stoppe i fyrenes indmadningssnegle, så der opstår driftsstop. PC Stål har derfor udviklet miniflissystemet, så der bliver så få stikkere og klumper som muligt. Da det er umuligt at undgå, at stikkere og klumper opstår, har opgaven været at begrænse deres mulighed for at slippe udelte gennem maskinen.