KPMG styrker kompetencerne
Med mere end 10 års brancheerfaring fra bl.a. en stilling som Teamleder for Investeringsafdelingen i Colliers International, København har Jonas Sand opbygget et solidt netværk blandt investorer og projektudviklere. Herudover har han som medstifter af et rådgivnings- og udviklingsselskab betydelig erfaring med ejendomsudvikling og optimering.
Med ansættelsen styrker KPMG ejendomskompetencerne med en stærk mæglerprofil og fortsætter dermed det strategiske fokus på ejendomsbranchen. KPMG oplever en stigende kundetilgang af udenlandske ejendomsselskaber, der enten har investeret i danske ejendomme eller er i aktive søgeprocesser.