El-spild udgør en CO2-neutral ressource
Energispild skal veksles til energikilde. Effektiv behovsstyring af indeklima kan sænke elforbruget
Energiforbruget i nybyggeriet herhjemme skal reduceres med op til 75 procent i 2020, og samtidig er der udsigt til højere energipriser og afgifter i takt med et stigende globalt energiforbrug.
Det er en udvikling, der direkte kan aflæses i bygningsdriften, men samtidig gør begrænsning af energispildet til en rentabel investering og nødvendig, for overhovedet at komme i nærheden af de 75 procent.
Det skyldes ikke mindst, at 40 procent af al energi forbruges i bygninger. Dog med et betydeligt energispild, der vurderes at udgøre crka 20 procent; en femtedel som derfor kan forvandles til en både C02-neutral og billig energikilde.
Et afgørende element
- Vi er vel halvvejs i en sådan optimeringsproces, men for at nå i mål skal vi i langt højere grad udnytte den teknologi, der allerede nu gør det muligt at styre energiforbruget langt mere effektivtt i vores bygningsmasse end tilfældet er i dag, vurderer professor Frede Blaabjerg, Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.
Da vi forbruger en stor del af energien indendørs, udgør intelligent bygningsstyring ifølge Frede Blaabjerg et afgørende element i denne løsning:
- Passiv energistyring, som for eksempel kommer til udtryk i højere krav til bygningsisolering og brug af energimærkede produkter, gør det ikke alene. Passiv styring skal kombineres med aktiv energistyring. Aktiv energistyring omfatter blandt andet systematisk måling og overvågning af energiforbruget, og det sikrer at man kan målrette indsatsen og dermed reducere energispildet, der hvor det er størst, forklarer professoren.
Ineffektiv ventilation
- Uden effektiv energistyring vil udskiftning til mere energirigtige lyskilder og elektronik have en begrænset effekt. En sparepære, der lyser i et ubenyttet rum, giver kun en begrænset besparelse i forhold til den glødepære, den har erstattet. Det samme gælder et ventilationssystem, som kun recirkulerer den samme luftmængde uden at tage højde for luftkvaliteten rum for rum eller udnytte spildvarmen fra varmeproducerende funktioner som servere, produktionsudstyr mv., siger Frede Blaabjerg.
Han bakkes op af seniorforsker Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Aalborg Universitet. Han hæfter sig ved, at strømforbruget nu udgør 70 procent af det samlede energiforbrug i nyere bygninger, hvorimod andelen til varmeforbruget fortsat falder.
- En fremadrettet energioptimering i større bygningskomplekser som skoler, hospitaler, kontorer mv. bliver derfor også i højere grad et spørgsmål om styring af elforbrug til apparater, indeklimakontrol og nedkøling, og mindre og mindre et spørgsmål om isolering og begrænsning af varmetab fra bygningens klimaskærm, hvor vi er et helt andet sted end for 20-30 år siden, siger Rob Marsh.
Nybyggeriet driller
Ifølge Vice President for Buildings Business i Schneider Electric, Jeppe Rasmussen, er nybyggeriet dog stadig en udfordring i energioptimeringsmæssig henseende.
- Det er overraskende, at så mange nyere bygninger har så dårlig energiudnyttelse. For der er flere muligheder for aktive energibesparelser i bygningers design, konstruktioner og drift. En systematisk energiløsning kan derfor med fordel indgå, allerede før spaden sættes i jorden. Her er de nye sygehuse et godt eksempel på en udfordring med konsekvenser mange årtier frem, påpeger Jeppe Rasmussen.
- Vi ved, at de fleste bygninger herhjemme i gennemsnit bruger 20 procent mere energi end nødvendigt. Netop denne femtedel kan reduceres ved systematisk at styre lys, ventilation, temperatur og vandforbrug, hvilket samlet set forbedrer bygningens rentabilitet og CO2-regnskab. Den billigste og reneste energikilde er jo den energi, man ikke bruger, siger Jeppe Rasmussen.
Nedkøling koster også
Der ligger således et økonomisk incitament for, at energioptimere med fokus på både strømforbrug og komfort. Eksempelvis strammes energilovgivningen løbende, og fra 2010 er komfortkøling sidestillet med opvarmning, hvilket blandt andet betyder, at virksomheder ikke længere kan fratrække energiafgiften til den energi, der anvendes til at nedkøle opholdsarealer. Det kan også sætte skub i renovering af den eksisterende bygningsmasse, vurderer Frede Blaabjerg, men understreger, at det ofte kræver lidt større investeringer.
- Det er ikke realistisk at arbejde med simple to-fem års tilbagebetalingstider på større energiprojekter i bygningsregi. Desværre tør den private virksomhed, eller det offentlige for den sags skyld, sjældent binde an med lange investeringsforløb, hvor den vedvarende driftseffekt nok kan fremskrives, men ikke hentes hjem de første år. En løsning er at videreudvikle de velafprøvede partnerskaber (ESCO-modellen), hvor en privat energivirksomhed stiller økonomisk garanti for en del af den samlede energibesparelse over en fastsat samarbejdsperiode. Går det bedre end forventet, deler man så gevinsten, hvilket skaber et incitament for alle involverede parter, siger Frede Blaabjerg.
