En kuppel med nye potentialer
Domen fra folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival har fået noget nær kultstatus, nu også som kulturhus på Christianshavn og som trækplaster ved Aarhus Festuge. Og så er der flere potentialer gemt i den
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet udspringer de to af kollektivet Bureau Detours, og begge har erfaringer fra etablerede tegnestuer. Det endte med at pavillonen på Bornholm fik en udformning, som man godt kunne være bekendt at vise frem. Også overfor fremtidige kunder. Og nu begynder potentialerne at vise sig for alvor. Også til måske fremtidige bolig- og kontorprojekter
Man forsøger at gå helt nye veje i et byggeprojekt - i skalaen 1:1. Og de indhøstede erfaringer kan føre dele af dome-projektet over i storskala-byggeri.
Det handler ifølge strategidirektør Martin Manthorpe om så forskellige ting som materialevalg, energioptimering, indeklima, samarbejde mellem arkitekt og bygherre og et forsøg på at bruge også fremtidens byggepladser på en anderledes måde.
I det aktuelle tilfælde på Krøyers Plads kommer der også kulturelle aspekter ind over: musik, forelæsninger, dans, fordi der ifølge folkene bag kuplen også er et byplanlægningsmæssigt perspektiv. København er næste år såkaldt Green Capital, et projekt som kuplen ønsker at spille en rolle i.
En væsentlig debat
Til maj flytter domen til Aarhus, hvor den skal stå til og med Festugen på de bynære havnearealer. Og erfaringerne er kommet fra blandt andet folkemødet på Bornholm:
- Ifølge Bornholms-arrangørerne ville et almindeligt messetelt ikke yde retfærdighed til folkemødet. De ønskede i stedet et rum, der stak ud, inspirerede og inviterede indenfor. Så udover at skabe de fysiske rammer for debatterne, var det vigtigt for os, at rummet også udgjorde et selvstændigt bidrag, har Kristoffer Tejlgaard tidligere sagt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
De to arkitekter har en ambition om at arkitektur skal være så stedspecifik som muligt, at arkitektur er formgivet af lokale omgivelser. Og de funktioner, den rummer. Og det gav sig senere udtryk i en dekonstrueret “Dome", en kuppelkonstruktion som blev ikoniseret af hippierne i 70"erne.
Underligt paradoks
Men egentlig indeholder byggeriet et paradoks:
- Den geodætiske kuppel er en af de mest optimale byggemetoder vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationelt og matematisk genereret, men mangler desværre mange af de kvaliteter vi forbinder med god arkitektur, sagde Kristoffer Tejlgaard til Licitationen i september 2012.
- Man kan kalde den ikke-arkitektur. Den lander som et rumskib, der kun forholder sig til sig selv, ikke til de lokale omgivelser den lander i. Det har derfor været en ambition at forstå den geodætiske kuppels konstruktion, for at dekonstruere dens “hellige" geometri på en facon hvor vi ikke modarbejder, men respekterer dens egenskaber, siger han.
Splitte kuplen
Ved at splitte kuplen ad, muliggjorde arkitekterne nicher ved indgangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen, hvor kuplen stod. Indvendige nicher, der dannede rammer om de forskellige indre funktioner og indirekte lysindtag. De lod det være konsekvent, at kuglefladerne var lukkede, og at de vinkelrette flader var transparente, hvilket gjorde, at designerne dikterede lysindfald og udkig.
Det gav den effekt, at man i rummets centrum ikke kunne se ud. Rummet lukkede sig, indtil man bevægede sig ud mod nicherne. Til folkemødet rummede kuplen en scene, placeret i en niche, og tilskuerpladserne var i den åbne midte af kuplen, hvor der var ekstra fokus på scenen og en stærk følelse af intimitet.
Læs mere på domeofvisions.dk
