23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

FORSKØNNELSE Ÿ AALBORG: Fra 2013 afsættes fire mio. kr. til en byforskønnelsespulje, som byerne i Aalborg Kommunes landdistrikt kan søge midler fra.

Puljen sætter fokus på historiske bymiljøer, stiforbindelser mv. samt fokus på nedslidte byrum og slidte og tomme boliger og landsbrugsbygninger.

Det forventes at byerne opnår et markant og synligt løft, så de fremstår som attraktive og spændende bosætningsområder.

Gennem projekterne bliver der mulighed for at forbedre pladser og opholdsarealer, og skabe bedre rammer for foreninger og aktiviteter for byens borgere, hvor man eksempelvis kan mødes eller der kan motivere til sport og bevægelse.

Det er vigtigt, at projekterne har et vist innovativt aspekt, og at forhold vedrørende sundheds- og bæredygtighedselementer søges indarbejdet i projekterne.

Der er ansøgningsfrist til puljen 8. maj 2012.

REGION SJÆLLAND

Skovrejsning Ÿ NÆSTVED: Hans Jørgen Hansen ønsker at rejse skov på adressen Holmevej 77, Næstved, og John og Dagny Johansen ønsker at rejse skov på adressen Bag Banen 5, Holmegaard. Næstved Kommune har efter VVM-bekendtgørelsen vurderet, at skovrejsningerne ikke vil give miljøproblemer, og de kan derfor gennemføres uden yderligere godkendelser fra kommunen.

REGION HOVEDSTADEN

VEJARBEJDE Ÿ hOLTE: Teknik & Miljø, Vej, i Rudersdal Kommune holder åstedsforretning onsdag den 21. marts 2012 og torsdag den 22. marts 2012 som forberedelse til forlægning og ombygning af Vasevej på strækningen fra Kongevejen til Fyrrebakken.

HAVER Ÿ NÆRUM: Rudersdal Kommunalbestyrelse har vedtaget Forslag til Lokalplan 209 for De Runde Haver i Nærum. Formålet med lokalplanen er blandt andet at fastlægge de overordnede principper for områdets udformning, anvendelse, bebyggelse og beplantning, således at respekten for den oprindelige plan for området samt fredningen bevares og styrkes, at fastlægge retningslinjer for retablering af ellipsefaconen på haverne og at sikre, at der i området kan etableres en formidlingshave.

Forslaget er offentligt fremlagt til den 24. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167