23948sdkhjf

Mere akut end man tror

Når man fra regeringens side har taget beslutning om at indføre en akutjobordning, så er det altså noget, der skal ske akut. Lange rundbordssamtaler er der ganske enkelt ikke tid til. Problemet er at selv om ordningen løber frem til 1. juli næste år, hvor arbejdsgiverne har forpligtet sig til at finde 12.500 jobåbninger frem til besættelse, så er det faktisk lige nu, at behovet er der.

En stor del af de ledige falder nemlig ud af dagpengesystemet i de allerførste måneder af 2013, og derfor skal der ske noget i en fart. Opgaven med at finde så mange jobs er ikke helt nem på så kort tid.

Når man indgår i en sådan ordning, så skal der være tale om reelle jobåbninger, som henvender sig til den målgruppe, som falder ud af dagpengesystemet. Sådan ser det bare desværre ikke ud. Det er ikke nok at tælle mængden af jobs. De skal reelt også kunne besættes af dem, der falder igennem systemet. Ellers er det hele omsonst.

Det vurderes, at omkring 2.500 af de langtidsledige har tilknytning til bygge- og anlægsbranchen. Bygge- og anlægsvirksomhederne har også været meget træge til at opslå særlige akutjob.

Fredag var der således på jobnet.dk kun 14 akutjob kategoriseret under bygge og anlæg. Heraf kom de otte opslag fra offentlige arbejdsgivere, hvor fire af opslagene er job som byggeleder, byggesagsbehandler og planlægger.

Når arbejdsgiverne indgår i denne type aftaler med regeringen, er det således ikke nok med velvilje. Der skal handling bag ordene, og man indgår vel ikke en aftale uden at man også er lidt forpligtet?

Når det er sagt, så er det ikke den nemmeste opgave, som det offentlige og det private har sat sig for. For der er jo en grund til, at ledigheden er stor.

Der er ganske enkelt ikke så mange jobs at finde, og det må man som regering, som arbejdsmarked - og som ledig også indse, at det i øjeblikket ikke er helt nemt.

Det betyder omvendt ikke, at det ikke skal forsøges. Der er god fornuft i at få ledige i gang - om ikke andet, så for en periode. Tingene skal nok vende igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125