Behov for mere forskning i indeklima
Danmark halter langt bagefter på indeklima og ventilation i skoler og daginstitutioner. Bekymrende, siger professor på Danmarks Pædagogiske Universitet
Nye frivillige standarder for indeklima inddeler nu boliger, skoler, kontorer og institutioner i flere klasser.
Siden 2008 har Dansk Standard efter ønske fra Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejdet på en standard for indeklima. I arbejdsgruppen begyndte man med at liste på 25 parametre, der har betydning, og er nu endt med ni, som nyt og eksisterende byggeri kan vurderes ud fra.
Den forskning falder godt i tråd med et omfattende arbejde i DTU bygge- og anlægsafdeling, hvor lektor Geo Clausen forsker i hvordan man kan etablere et sundt og komfortabelt indeklima i blandt andet skoler og institutioner. Han arbejder især med ventilation og luftkvalitet og havde i forbindelse med tilblivelsen af en stor rapport kontakt med 20.000 skoleelever i Danmark.
Går ud over indlæring
Sammen med DTU-kollegerne Jørn Toftum og Pawsel Wargocki skrev Geo Clausen sidste år rapporten Indeklima i Skoler – Status og Konsekvenser.
Her slog de fast, at det kan gå ud over elevernes velvære og indlæring, hvis klimaet i klasseværelset ikke er godt nok, da børn veldokumenteret er særligt følsomme overfor indeklimaets påvirkninger.
- Alligevel viser omfattende og aktuelle undersøgelser i danske skoler, at 56 procent af de skoler, hvor der blev gennemført målinger, havde utilstrækkelig ventilation. I Sverige og Norge var de tilsvarende tal 16 procent og 21 procent, og således betydeligt bedre end i Danmark, siger Geo Clausen.
Det finder Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet, stærkt bekymrende. Han siger:
- Det er ikke et godt billede, der tegner sig. Og uden at man behøver sætte måleinstrumenter op, kan de fleste godt genkende billedet af koncentrationsbesvær og dårlig trivsel i mange skolemiljøer. Det er fortsat alt for dårligt, hvad vi byder vores børn.
Hvad vi byder børn
Men det er svært at sætte på formler, så noget endegyldigt om problemet kan konkluderes, mener han, men tilføjer dog:
- Var det en almindelig arbejdsplads ville man tilkalde hjælp til måling og udbedring. Derfor er det jo rigtig skidt, at vi udsætter vores børn for den slags, siger Niels Egelund til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
- Da DTU gik i gang med arbejdet, var jeg med for at se om vi kunne måle direkte på indlæring, men det var svært at lave den kobling. Derfor må man også støtte sig til almindelig sund fornuft og de resultater, som blandt andre Dansk Center for Undervisningsmiljø kommer frem til, siger Niels Egelund.
- Han siger, at der er behov for mere forskning, med standardiserede før/efter målinger og kontrollerede opmærksomhedsundersøgelser i forskellige indemiljøer.
Bedst mekanisk
- Det bekræfter DTU-rapporten, hvor der blandt andet står:
- Ved at sammenligne skoler med forskellige ventilationsformer sås samme tendens i alle tre lande, at naturligt ventilerede skoler oftest var utilstrækkeligt ventilerede, mens skoler med mekanisk ventilation klarede sig noget bedre. Andelen af skoler med for høje eller for lave temperaturer i klasseværelset var betydeligt lavere. Konsekvenserne af det utilstrækkelige indeklima i klasseværelser er vidtrækkende og omfatter både elever og lærere. Hvis man som udgangspunkt tager de krav, der gælder for ventilation i danske skoler og øger ventilationen, så den svarer til de svenske krav, forventes det, at elevernes præstation vil stige med op til seks procent. Samtidig forventes elevernes fravær på grund af sygdom at falde med mellem to en halv og fem procent. Der er således tungtvejende grunde til at tilstræbe et godt indeklima i skolernes klasseværelser.
Pilotprojekter
Frem mod 2020 kommer der fortsat til at ske meget på området, da energirenoveringer ikke kan skilles fra godt indeklima.
- Inden vi satte standarden på gaden havde vi lavet pilotprojekter, blandt andet i Høje Taastrup i forskellige daginstitutioner, siger seniorkonsulent Erling Trudsø til Licitationen.
- Det var dejligt, at vi fik overtalt borgmesteren, og det viser også, at selv om kommuner er pressede økonomisk, så er der stadig gevinster at hente, hvis man indtænker indeklima. Forskellige ESCO-modeller kan også føre til den berømte win-win situation.
Han tilføjer dog::
- Du kan selvfølgelig ikke sende den nye indeklimastandard ind i den ene ende af et beregningsværktøj og så få et færdig projektering ud i den anden. Men standarden kan være et godt beslutningsværktøj, inden renoveringen besluttes og sættes i gang.
