Regnsikring kan bruges kreativt
Vandspecialist anbefaler kommunerne at tænke kreativt, så Danmark kan få flest mulige penge hjem igen ved skybrudssikring. Og det er vigtigt at få styr på sine prioriteringer
Og vandet vil komme igen. Men ingen ved, hvornår den næste såkaldte 100-års-hændelse vil indtræffe.
Derfor gælder det om at tænke kreativt, menneskevenligt og få styr på sine prioriteringer, ifølge seniorspecialist Jeppe Sikker Jensen, Cowi:
- Egå var jo en omvendt historie, da søen ikke blev lavet til skybrudssikring, men som en del af vandmiljøplan 2. Sideeffekten blev at den kunne opmagasinere vand i forbindelse med oversvømmelser, og havde den ikke været der, ville meget været blevet oversvømmet, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Deadline for klimaplaner
Han påpeger, at der er rigtig mange steder, hvor man med fordel kan kigge på noget tilsvarende, klimasikre - og få andre fordele.
Baggrunden er, at kommunerne inden november i år skal have udarbejdet deres klimatilpasningsplaner, og mange steder - som i Københavnsområdet, der blev skybrudsramt i 2010 og 2011 - finde nye måder at samarbejde på, da vandet ikke har forståelse for kommunegrænser.
- Det er ikke nok at bygge et bassin som kun bruges ved 50 års-regn og 100 års-hændelser, siger Jeppe Sikker Jensen, der nævner Roskildes Rabalderpark, Himmelev Bæk og Langagergård i Greve, som landskabsprojekter designet til at opmagasinere store mængder regnvand.
- Der er behov rigtig mange steder, og man kan ikke anbefale kraftigt nok at gøre noget, men spørgsmålet er, hvor vi sætter grænse for, hvad vi vil acceptere. Vi har kloakker, der kan tage en vis mængde, og som udgangspunkt har vi dimensioneret dem, så vi får oversvømmelser hvert 10. år. Men der er en holdningsændring på vej i forhold til at diskutere, hvad man kan og bør gøre.
Cowi-specialisten mener, at ligegyldigt hvilket byområde, man piller ud, kan man opleve oversvømmelse. Derfor må vi analysere hvad der sker, når der kommer oversvømmelser, og om vitale bygninger som hospitaler skal sikres af hensyn til almenvældet, mens andet, for eksempel rekreative områder, måske godt kan tåle at være oversvømmede et par uger.
- Det kan ikke økonomisk svare sig at bygge så stort og udbygge kloakerne så meget, at alt skybrudssikres, men der er en tendens til, at man får styr på prioriteringerne, siger han og nævner Fæstningskanalen ved Lyngby-Taarbæk som et godt eksempel.
Haster med overblik
Tendensen går - med det store klimaprojekt i Kokkedal som flagskib - i retning af, at når vi nu alligevel skal bruge milliarder på at klimasikre Danmark, kan vi også få noget sjovt ud af det samtidig.
Derfor er der blandt andet startet et nyt initiativ med titlen Vandplus, der er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania.
Sammen med Naturstyrelsen vil de uddele 12 mio. kroner til projekter, der skal vise, at det både er muligt at klimasikre og samtidig skabe helt nye værdier for borgerne og byerne.
Kokkedal i Nordsjælland og projektet omkring Rabalderparken i Roskilde er eksempler.
Udgangspunktet er, at milliard-investeringerne i nye klimatiltag ikke kan undgå at komme tæt på borgerne og byernes liv.
Derfor bør så store anlæg ikke stå ubenyttede hen alle de dage, hvor der ikke er skybrud.
- Det, der haster allermest er at få skabt overblik og sikre sig, at man træffer de rigtige beslutninger fremadrettet, siger Jeppe Sikker Jensen til Licitationen.
- Klimaproblemerne er på dagsordenen, og der bliver ikke bygget nye infrastrukturprojekter, uden at det bliver indtænkt. Forebyggelse er vigtigt og man bør bruge det kortmateriale der bliver udarbejdet og få det indarbejdet i lokalplanerne. Det mindst sårbare kan være rekreative områder, der måske ikke kan bruges i to uger. Anderledes aktivt bør man nok sikre industriområder og boligområder. Men først og sidst handler det om at få styr på prioriteterne, så man ikke bruger urimeligt med penge på sikring af områder, hvor det måske kun har sekundær betydning og godt kan tåle at stå lidt under vand, hvis uheldet er ude, siger Jeppe Sikker Hansen.
