23948sdkhjf

Ingeniørerne får reallønsstigning

Både privat og offentligt ansatte ingeniører har lønstigninger, der overstiger inflationen
Efter et par år med beskedne lønstigninger kan ingeniørerne glæde sig over, at det forløbne år har budt på pæne stigninger for både private og offentligt ansatte ingeniører.

Ingeniørforeningen IDA oplyser, at årets lønstatistik vidner om, at der igen er ved at være bud efter ingeniørerne. De privatansatte ingeniører har i gennemsnit oplevet lønstigninger på 3,4 procent det seneste år, mens de offentligt ansatte er steget 3,0 procent. Dermed kan ingeniørerne - i modsætning til hovedparten af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked - notere reallønsfremgang det seneste år, idet inflationen i perioden har været 2,5 procent.

- Det er langt fra de stigninger, vi så i jubelårene, men det er positivt og en glædelig udvikling. I de seneste par år har ingeniørerne oplevet moderate stigninger i kølvandet på krisen. Denne gang er der flere tegn på, at der er ved at komme gang i ingeniørernes jobmarked, siger Ellen Fænøe, der er formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Hun er ikke overrasket over udviklingen, for mens andre faggrupper stadig trækkes med høj ledighed, er ledigheden for ingeniørerne i øjeblikket på 3,5 procent mod en generel ledighed i samfundet på 6,3 procent. Og nogle brancher begynder at tale om mangel på ingeniører.

Det overrasker ikke i IDA, der har foretaget en fremskrivning af manglen på ingeniører. Den viser, at vi i 2020 kommer til at mangle 13.500 ingeniører.

Pænt hop i startløn

- Flere virksomheder begynder at have overskuddet til at påskønne, at de har medarbejdere i nøglefunktioner, som de skal passe på. Især når det igen begynder at gå godt, er det vigtigt at sikre, at de rette kompetencer er i virksomheden, pointerer Ellen Fænøe.

AR-formanden glæder sig især over de lønstigninger, der er sket blandt de nybagte ingeniører, når de gør deres entre på arbejdsmarkedet.

Startlønnen er i år steget med omkring 1.200 kroner for nyuddannede, efter at den har holdt sig i ro siden 2009.

Blandt de unge kvindelige ingeniører skete der for alvor et skred sidste år i forhold til at få forhandlet den første løn hjem. Nu følger deres løn de mandlige kollegers. En nyuddannet ingeniør tjener ifølge lønstatistikken i gennemsnit 35.200 kroner.

- Alle unge har en helt særlig udfordring i disse år. Men for ingeniørerne ved vi, at langt de fleste er i job et år efter, at de er dimitteret. Jeg håber, at årets stigning for de unge indikerer, at vi kommer til at se et markant fald i dimittendledigheden, siger Ellen Fænøe og tilføjer, at det er et område, der bliver fulgt tæt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094