23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

BANE - KLEMENSKER: Bornholms Motor Sport har søgt Bornholms Regionskommune om tilladelse til at etablere en motorsportsbane på Tyndekullegård, Bolbyvej 14, et par km nord for Klemensker, skriver Bornholms Tidende.

Bornholms Motor Sport håber at kunne have banen klar til indvielse i foråret 2013.

REGION SJÆLLAND

P-PLADS - STORE HEDDINGE: Et flertal i Stevns Kommunalbestyrelse har besluttet at rive den gamle svømmehal i Store Heddinge ned og i stedet anlægge parkeringspladser på arealet.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at rive den gamle svømmehal ned kommer efter et langt forløb, hvor mange forskellige anvendelses- og organiseringsmuligheder for hallen har været undersøgt. Det har dog ikke været muligt at finde en tilnærmelsesvis økonomisk holdbar model.

Det vil koste Stevns Kommune knap tre mio. kroner at rive den gamle svømmehal ned og anlægge en parkeringsplads.

Samtidig undersøges muligheden for etablering af udendørs motionsredskaber.

REGION SYDDANMARK

ANLÆGSARBEJDE - DYVIG: Dyvig Bådelaug på Nordals vil forbedre sine anlæg for et millionbeløb, skriver Jydske Vestkysten.

Åbningen af Dyvig Badehotel har medvirket til at gøre Dyvig havn til et rigitigt attraktivt sted - også for Dyvig Bådelaug på den anden side af vigen.

Den planlagte forbedring omfatter en ny flydebro, et betalingsanlæg og en ny bygning på havnen.

GRUNDE - HADERSLEV: Om kort tid kan der sættes gang i byggemodning af 16 nye grunde op ad Haderslev Golfbane øst for Viggo Carstensensvej, fortæller Jydske Vestkysten. Økonomiudvalget i Haderslev Kommune sagde forleden ja til at frigive halvanden mio. kroner fra en særlig pulje til byggemodning. I alt skal der bruges 4,2 mio. kroner på byggemodningen.

REGION MIDTJYLLAND

SKOV - HATTING: Et 80 hektar stort nyt skovområde er på vej på Rugballegårds jord mellem Bygholm Sø og Hatting, skriver Horsens Folkeblad.

Naturstyrelsen vil købe den tidligere forsøgsgård Rugballegård, hvis Horsens Kommune og Horsens vand vil være med til at finansiere købet.

Området omfatter i alt 105 hektar, og Naturstyrelsen vil rejse skov på størstedelen, nemlig de omtalte 80 hektar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082