23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

ODDER: Odder Byråd har bevilget et årligt tilskud til Pakhuset på 100.000 kr. Pengene skal bruges til vedligehold.

VIBORG: en gruppe investorer ønsker at købe de tidligere administrationsbygninger i Viborg, nærmere bestemt bygningerne i karreen mellem den tidligere latinskole og Stillings Gaard. Investorgruppen er repræsenteret ved Boligselskabet Sct. Jørgen v. Jørn Cato Nielsen, Hedeselskabet/Orbicon A/S v. Ove Kloch og Ole Pedersen v. Ole Pedersen

En del af bygningerne er fredede, og hele bygningsmassen ligger i mange forskellige niveauer. Inden investorgruppen vil afgive et bindende købstilbud, har de behov for at lave tilbundsgående undersøgelser og beregninger, ligesom Kulturstyrelsen skal godkende planerne. Investorgruppen ønsker at sikre, at de ikke ofrer mange ressourcer på forundersøgelser for derefter at konstatere, at bygningerne bliver solgt til anden side. Investorerne har tilkendegivet at ville købe bygningerne for 16 mio. kroner, hvis ikke der dukker noget uforudset op i forbindelse med deres undersøgelser, oplyser Viborg Kommune.

Viborg Byråd har besluttet ikke at sælge bygningerne til anden side inden udgangen af 2013. Det betyder, at bygningerne skal udbydes på ny ved udgangen af 2013. Herudover gives en forkøbsret til investorerne, der sikrer, at de kan købe bygningerne til en pris svarende til den pris, som den højestbydende vil give.

Investorerne vil renovere og skabe nyt liv administrationsbygningerne, der er en central del af den historiske bygningsmasse i Viborg by.

gedved: Hvis planerne om et biogasanlæg ved Rådved tæt på Danish Crown bliver endeligt vedtaget, vil det medføre endnu et byggeri i området, skriver Horsens Folkeblad.

Hvis alt går efter planen, skal der i løbet af 2014 opføres et opgraderingsanlæg til biogas ved Horsens. Opførelsen af det nye anlæg er nu lagt i hænderne på Dong Energy og svenske Malmberg Water. De to selskaber har indgået en aftale om at stå for at opføre seks anlæg i Danmark, og det første af slagsen forventes at blive anlægget ved Horsens.

Den endelige igangsættelse af projektet afventer EU-godkendelse af den nye støtte til biogasproduktion.

REGION HOVEDSTADEN

BIRKERØD: Kajerødskolen i Birkerød skal rives ned for at give plads til nye boliger. Det indstiller økonomiudvalget i Rudersdal Kommune til byrådet. Rudersdal Kommune vil, når der skal laves ny kommuneplan i foråret 2013, se på, hvad der mere konkret skal ske på Kajerødskolens grund.

FREDERIKSBERG: Magistraten og Socialudvalget på Frederiksberg indstiller til kommunalbestyrelsen, at der meddeles anlægsbevilling på én mio. kroner til etablering af et botilbud til personer med hjerneskade i plejeboligerne Østervang. I forbindelse med Masterplanen på det sociale område er det besluttet, at Frederiksberg Kommune skal etablere et botilbud til personer med erhvervet hjerneskade.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Den lokalplan, der åbner mulighed for at opføre et nyt butikscenter i Smedelundsgade i Holbæk, ventes vedtaget af Holbæk Byråd den 5. december.

Butikscentret med navnet Rosen vil strække sig fra bygningen på hjørnet af Labæk-Smedelundsgade og frem til Føtex, fortæller dagbladet Nordvestnyt.

Rosen indrettes med butikker, restauranter, kontorlokaler, underholdningsarealer og et hotel på op til ni etager. Der bliver tale om et samlet etageareal på cirka 33.800 kvm inklusiv eksisterende bebyggelse, men eksklusiv 630 parkeringspladser i kælderniveau.

Projekt Rosen ApS har forpligtet sig til i forbindelse med byggeriet at anlægge gågade i Smedelundsgade og en torvedannelse mod Markedspladsen. Bag Projekt Rosen står Leif Iversen og den mangeårige KFI-direktør Marcus Choleva.

Arkitektgruppen Holbæk har tegnet skitserne til det planlagte butikscenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109