Kan man trække en byggeansøgning i en automat?
Denne gang ved at Licitationen - Byggeriets Dagblad nu udnævner en del kommuner som økonomiske malkekøer, der pålægger erhvervslivet byggesagsgebyrer i en sådan grad, at det ikke bare er uansvarligt, men direkte uanstændigt.
Og der stilles spørgsmål ved, om gebyropkrævningen er lovmedholdelig.
Forkert, forkert, forkert. Ingen kommuner opkræver mere gebyr, end de har byggesagsomkostninger til.
Er det uanstændigt at opkræve byggsagsgebyrer, der ligger inden for de rammer, som lovgivningen fastlægger?
Er det uansvarligt og uanstændigt og på grænsen af loven, at kommunerne lader cirka halvdelen af omkostningerne til byggesagsbehandling betale over skatten?
For det er jo netop en vægtig grund til, at der er variation på byggesagsgebyret – at kommunerne vælger at lade større eller mindre dele af byggesagsgebyret blive betalt af de af kommunens skatteborgere, der ikke har gang i et byggeprojekt.
Man forledes næsten til at tro, at det, som byggebranchen ønsker, er faste gebyrer, der svarer til de fulde omkostninger. Så slipper vi for diskussionen om variationer i byggesagsgebyr mellem kommuner – og erhvervslivet får det, som man har efterspurgt – man betaler den fulde pris for det, man får.
Tidligere undersøgelser af, hvad der er afgørende for virksomhedsetablering og bosætning viser, at byggesagsgebyret ikke er den væsentligste parameter. Infrastruktur er eksempelvis noget, som vægter tungt.
Mange erhvervsvirksomheder siger, at det ikke er gebyret, som koster, men det er udgiften til de timer, som erhvervslivet bruger på at kommunikere med kommunen, som er dyre. Og her er nok problemets kerne.
Lovgivningen omkring en byggesag er så kompliceret og vanskelig, at selv den mindste bygningsjustering kræver, at mindst 22 forskellige love skal påses af kommunen.
Dertil kommer, at lovgivningen er skønsbaseret, og det betyder også, at en byggesag ikke kan trækkes i en automat.
Kommunerne har behov for regelforenklinger og samtænkning af hele regelsættet om byggeri, hvis vi bare skal nå lidt af vejen. Det digitale byggeansøgningssystem, der forventes at komme ud i kommunerne omkring årsskiftet 2013/2014, bliver kun bedre og leverer bedre service til erhvervslivet og borgene, hvis regelgrundlaget forbedres.
Så hvad med at bruge krabasken dér i stedet?
