Nedrivning batter ikke
Som det også fremgår af Dansk Byggeris Barometer andetsteds i avisen, er det især Aarhus og København, der bliver de store vækstmotorer, når det gælder om at holde en presset byggesektor i gang.
Alene tilflytningen til København andrager omkring 1.000 nye borgere om måneden.
Det betyder store strukturomvæltninger i vort samfund, og det er naturligvis også derfor, at vi nu ser investeringer i milliardklassen på infrastrukturprojekter, sygehuse, broer og meget andet.
Men når vi så sætter sølle 75 mio. kroner af til nedrivning i de forladte byer og erhvervsområder i "udkantsdanmark", så forslår det ikke rigtigt noget.
Det lugter lidt af en meget lille markering af, at vi har en minister for området – og ikke meget andet.
Tomme, mere eller mindre nedslidte erhvervsbygninger og gamle rønner findes overalt i provinsen. Og det forstærker netop indtrykket af, at det er forladt og nedslidt.
Hvorfor ikke sørge for at rydde ordentligt op, så landsbysamfundene, provinsbyerne og erhvervslivet kan koncentrere sig om en fremtidig udvikling? For uanset om folk flytter eller ej, skal provinsen jo have en fremtid. Og der kan godt tegne sig muligheder.
Det kan vi blandt andet se syd for grænsen, hvor de mindre byer er gode til at forny sig selv, og frem for alt være attraktive. Gamle rønner fjernes, nyt opstår, ældre huse renoveres og tiltrækker på den måde ny aktivitet. Vi skal passe på, at landdistrikterne i Danmark ikke kommer til at ligne noget fra det tidligere Østeuropa.
Når vi nu taler om de 75 millioner kroner til nedrivning, så lægger det kraftige begrænsninger på, hvad der er muligt. Det lægger et pres på priserne, som kan friste til de lidt nemme løsninger. For eksempel på miljøområdet.
Der findes en række farlige stoffer i gamle bygninger, men bliver der altid taget forsvarligt hånd om dem i et stramt budget?
Vi ved det ikke, men spørgsmålet er relevant, for uanset om det er et stramt budget eller ej, skal Arbejdsmiljøloven og miljølovgivningen overholdes.
