Detailsalget steg i august
Salget af beklædning mv. steg mest med 2,2 procent, andre forbrugsvarer steg med 1,3 procent og fødevarer og andre dagligvarer steg med 0,4 procent. Den samlede stigning er den største siden juni 2007, når man ser bort fra marts og maj 2010, hvor tallene ikke fuldt ud er renset for effekten af påskens placering. Stigningen kommer efter fald i de fleste af årets første otte måneder og bringer detailsalget næsten op på niveau med årets start.