Boreplatforme kan give vækst i havne
Omkring 500 udtjente boreplatforme i Nordsøen skal fjernes frem mod 2040, men Europa mangler store havne og anlæg, som kan håndtere dem. Danske havne kan være en del af løsningen
Det betyder, at de cirka 500 udtjente boreplatforme skal pilles ned og skilles ad. Men der er to store udfordringer, for landene omkring Nordsøen mangler havne, som er dybe nok til at tage imod de store skibe, som skal sejle jernkolosserne ind til land, og der mangler faciliteter, som kan modtage dem.
Men de europæiske værfter er stort set forsvundet, konkluderer en rapport fra de to konsulenthuse Douglas Westwood og Deloitte. Rapporten advarer direkte om en flaskehals inden for området, da der samtidig kommer et stort pres på de eksisterende anlæg og skibe i forbindelse med de planlagte installationer af havvindmøller i Nordsøen.
Samlet set kan kapacitetsudfordringerne dog blive en fordel for Danmark, da flere havne langs Vestkysten som eksempelvis Hanstholm har en unik beliggenhed.
- 57 norske og danske boreplatforme og 15 andre anlæg ligger inden for en afstand af 300 kilometer til Hanstholm Havn. Det giver en unik mulighed for at få del i dette marked, forklarer havnedirektør Birgitte Juhl Svendson i Hanstholm Havn.
Hanstholm Havn står over for en massiv udvidelse over de kommende år. Udvidelsen tredobler havnens størrelse og øger vanddybden til 12,5 meter.
Formålet er at fremtidssikre havnen, så den kan modtage alle størrelser af skibe, og så der kan skabes mere forretning omkring fiskeri, gods, offshore og vindenergi.
- Også andre havne har gode muligheder, fordi de har kompetencer inden for dekommissionering. Hver især kan vi løfte en stor opgave og skabe mange arbejdspladser i vores regioner. Men der er behov for investeringer, for at vi kan realisere potentialet, siger Birgitte Juhl Svendson.
Milliard-budget
Hanstholm Havn arbejder i øjeblikket på den endelige godkendelse af udvidelsen, der betyder, at mange af de store fremtidige specialfartøjer vil kunne anløbe havnen. Havneudvidelsens samlede budget er på godt 1,5 mia. kroner.
- Det er en stor investering, som selvfølgelig også skal styrke havnens forretningsmuligheder på andre områder. Men alene i ophugning af olieboreplatforme er der et meget stort marked at få andel i, siger Birgitte Juhl Svendson.
Samarbejde i regioner
Rapporten fra Douglas Westwood og Deloitte anslår, at prisen for at trække platformene i land, lukke brønde og skrotte dem vil blive næsten en mia. kroner per styk – eller i alt mindst 440 mia. kroner.
De danske felter udgør omkring 1,5 procent, men det betyder ikke, at dansk erhvervsliv kun skal regne med den lille del. For hovedanbefalingen i rapporten er, at de forskel-lige regioner skal samarbejde, når de fleste af boreplatformene skal pilles ned mellem 2016 og 2031.
