God økonomi i ny forbindelse
Kattegatkomitéen har sammen med Rambøll udarbejdet en rapport, der viser, at en Kattegatbro samfundsøkonomisk giver et pænt afkast i sparet infrastruktur
Den såkaldte Kattegatkomité sparkede i weekenden for alvor fornyet gang i debatten om en fast forbindelse over Kattegat, da man offentliggjorde en rapport udfærdiget af Rambøll.
Rapporten redegør for rejsetid, trafikmængder og sparede infrastrukturinvesteringer andre steder som følge af Kattegatforbindelsen.
Ikke overraskende kommer rapporten frem til den konklusion, at der vil være store samfundsøkonomiske fordele ved at anlægge en fast forbindelse over Kattegat. Konkret vil der være besparelser på 44 mia. kroner på udbygning af infrastrukturen.
Frigiver ventetid
Ifølge raporten rejser knap 34 mio. mennesker i 2011 via Storebælt og Kattegat. Over Storebælt benyttede 67 procent sig af bilen og 24 procent toget, seks procent sejlede over Kattegat og resten fløj.
Uden en Kattegatforbindelse vil antallet af personture stige til 46,4 millioner personer pr. år i 2030. Etableres forbindelsen vil antallet af personture i stedet være 52,6 millioner pr. år, da en fast forbindelse via Kattegat vil medføre et trafikspring.
Kattegatforbindelsen vil samtidig frigive en stor mængde ventetid, som ellers ville være gået tabt i trængsel. I 2030 vil den årlige besparelse i rejsetiden i de hårdest belastede timer, som følge af en Kattegatforbindelse, svare til cirka 7.300 fuldtidsstillinger pr. år, heraf alene de 10 procent i Syddanmark. I 2040 vil besparelsen være på næsten det dobbelte.
Udskyder udvidelse
Der peges videre på, at en udvidelse af motorvejsnettet kan udskydes i op til 15 år, hvis der etableres en Kattegatforbindelse, ligesom strækningen Århus – København kan køres på én time.
Det lykkedes ikke Licitationen - Byggeriets Dagblad at få en kommentar fra Kattegatkomitéens formand, tidligere trafikminister Jens Kampmann, i går.
Men i en pressemeddelelse konstaterer han, at den nye forbindelse er nødvendig.
- Den nye rapport viser entydigt, at Kattegatforbindelsen er nødvendig for at kunne klare fremtidens trafik mellem Øst- og Vestdanmark. Uden en Kattegatforbindelse vil det være nødvendigt med en massiv udbygning af motorvej og jernbane ned gennem Østjylland og hen over Fyn og Sjælland. Det er min klare overbevisning, at de projekter, som selv har finansieringen med sig, også er de projekter, der først vil blive realiseret. Bygger vi en Kattegatforbindelse, vil en dyr udbygning af den nuværende forbindelse mellem København og Aarhus kunne udskydes i mange år. Det må da tælle i en tid, hvor der ikke er mange statslige midler at rutte med. Så bliver der måske endda råd til at udbygge den øvrige infrastruktur, for eksempel i Sydjylland og på Sjælland, siger Jens Kampmann.
Brugerfinansiering
Hvis der ikke etableres en Kattegatforbindelse, viser beregninger, at det samlede investeringsbehov frem mod 2050 vil være 91 mia. kroner til udbygning af infrastrukturen - enten i form af flere spor på eksisterende motorveje eller til nyanlæg af vej, bane og broer i nye tracéer.
Ved etablering af en Kattegatforbindelse er det samlede investeringsbehov til vejanlæg og jernbane på strækningen Aarhus – København frem mod 2050 beregnet til 47 mia. kroner.
Dertil kommer en investering til Kattegatforbindelsen inklusiv landanlæg på 100 mia. kroner, der dog forudsættes brugerfinansieret og derfor ikke indregnet som en del af de statslige investeringer.
Der spares altså 44 mia. kroner på udbygning af infrastrukturen, fordi Kattegatforbindelsen skal brugerfinansieres.
Ny forbindelse
I dag passerer 28.700 biler dagligt Storebælt. Med en fast Kattegatforbindelse vil antallet i 2030 være steget til 46.400, som vil fordele sig nogenlunde ligeligt mellem Storebælt og Kattegat.
Rapporten peger desuden på, at det uden en Kattegatforbindelse vil være nødvendigt at bygge en ny Storebæltsforbindelse i 2045.Leder side 4
