Indeks spænder ben for store vejudbud
Kommunerne benytter et indeks, der ikke dækker omkostningerne, mener asfaltbranchen.
Ifølge formand for Asfaltindustriens tekniske udvalg og udviklingschef i NCC Roads, Ole-Jan Nielsen, har indekseringen stor betydning i en 15-årig periode:
- Hvis man ser det i meget runde tal, så er asfaltindekset steget med omkring cirka fire procent om året, mens KL’s indeks er steget med cirka tre procent om året gennem de sidste 15 år. Over en 15-årig periode betyder det en forskel på cirka 10 procent. Dette betyder, at vi simpelthen ikke får dækket vores omkostninger ved KL’s indeks, siger Ole-Jan Nielsen.
NCC Roads var prækvalificeret til udbuddet i Odense, men valgte at trække sig, fordi man mente, at der var for stor usikkerhed forbundet med projektet. Konsortiet Munck Asfalt og Munck Forsyningsledninger afgav som de eneste tilbud på opgaven, men Odense Kommune valgte at annullere udbuddet efterfølgende, da kommunen ikke mente, at der var nok penge tilbage til selve vejdriften.
Fordi kommunen har valgt at regulere efter KL’s indeks, måtte konsortiet indregne større risici.
- Vi måtte afsætte en del penge til at betale den risiko, der var forbundet med KL-indekset, siger direktør i Munck Asfalt Hans Christian Munck.
Han fortæller, at Munck Asfalt generelt har store betænkeligheder ved at gå ind i projekter, der er reguleret på den måde, netop på grund af de store risici, entreprenøren er udsat for.
Følger ikke budgetter
Grunden til, at det er problematisk for kommuner at benytte asfaltindekset er ifølge seniorkonsulent Jens Christan Binder fra Niras, der har rådgivet Odense Kommune i forbindelse med funktionsudbuddet, at det ikke er kompatibelt med kommunernes budgetter.
- Asfaltbranchen har holdt meget fast i, at regulering skal ske efter indeks for asfaltarbejder. Der er en række kommuner, der har konstateret, at indekset for asfaltarbejder stiger betydeligt mere end den regulering, der sker af kommunens driftsbudgetter. De bliver jo som hovedregel reguleret efter KL-indekset, siger Jens Christian Binder og fortsætter:
- For ikke at komme ud i, at deres budgetter ikke kan rumme de stigninger, der sker i reguleringer i asfaltindekset, så har man valgt at sige, at så må regulere efter den regulering, som vores budget bliver reguleret efter, og så må tilbudsgiverne tage højde for det i deres tilbud.
Jens Christian Binder påpeger dog, at der i Odense-tilbuddet var, hvad han kalder for “en sikkerhedsventil", hvor der bliver taget højde for, hvis der sker store udsving i asfaltindekset.
Brug for nyt indeks
Jens Christian Binder mener, at man bør arbejde på at løse problemstillingen, og derfor har han i forbindelse med vejregelgruppens arbejdet, som består af repræsentanter fra blandt andet asfaltbranchen, vejdirektoratet og kommunerne, fremsat en idé om at benytte et helt nyt indeks.
- Jeg har foreslået, at man bliver enige om et indeks, der både tilgodeser branchen ønsker, men også passer til kommunerne i forbindelse med deres budgetregulering. Det kunne for eksempel ske ved, at man regulerede i forhold til den udvikling, der er i markedspriser.
Det er ikke lykkedes Jens Christian Binder at komme igennem med forslaget.
- Asfaltbranchen har holdt fast i, at man vil regulere i forhold til asfaltindekset, men vi har dog set i flere tilfælde, at virksomhederne har accepteret KL-indekset, siger han.
