Lav produktivitet koster Danmark dyrt
Mange spørgsmål, ingen svar endnu! Sådan lægger Produktivitetskommissionen ud med et nyt debatoplæg
Det fastslår den særlige Produktivitetskommission, som i går præsenterede sin første publikation, der slår problemernes omfang fast og lægger op til debat om, hvordan de kan løses.
Debatoplægget understreger, at højere produktivitet blandt andet handler om at give mulighed for at hæve levestandarden uden at belaste miljøet:
- Vi kan forbedre den offentlige service uden at sætte skatten op, eller vi kan sænke skatten uden at forringe serviceniveauet. Vi kan få mere fritid uden at gå ned i levestandard. Og vi kan forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og dermed beskæftigelsen, uden at de ansatte behøver gå ned i løn. Uanset om vi foretrækker det ene eller det andet, så kan vi få det, hvis vi hæver produktiviteten, hedder det blandt andet i oplægget.
Halter efter
Fra 1996 til 2011 steg produktiviteten med 0,8 procent om året. Det vil sige, at en beskæftiget i Danmark hvert år i gennemsnit producerede 0,8 procent mere pr. arbejdstime end i det foregående år.
- Det er ikke ret meget. Hvis vi sammenligner med årene 1960-1995, havde vi dengang en gennemsnitlig produktivitetsvækst på tre procent om året. De 0,8 procent i perioden er også lavt, hvis vi sammenligner med mange andre vestlige lande. I Sverige havde man eksempelvis i samme periode en vækst på to procent om året, forklares det videre.
Mere i løn
Den ringere danske produktivitet har da også haft negative konsekvenser. Eksempelvis ville en dansk lønmodtager i dag have haft 20 procent mere i løn, hvis den danske produktivitetsvækst havde fulgt den svenske siden midten af 1990’erne - vel at mærke uden at arbejde mere. Det svarer for en almindelig LO-arbejder til cirka 3.000 kroner om måneden - efter skat.
Et andet eksempel, der illustrerer konsekvenserne af den manglende produktivitet i Danmark er, at det offentlige ville have haft råd til enten at indføre gratis kollektiv trafik, at ansætte 40 procent flere hjemmehjælpere og plejeassistenter, anlægge ni nye supersygehuse - hvert år, eller sænke bundskatten med tre procentpoint.
Ny opskrift
Derfor skal Produktivitetskommissionen nu igang med at undersøge, om vi har skruet det danske samfund fornuftigt sammen, herunder hvilke forhold der henholdsvis hæmmer og fremmer vores produktivitet.
Samtidig skal der gives bud på, hvad vi med fordel kan ændre i Danmark for at øge væksten i produktiviteten fremover:
- Hvis ikke samfundet giver borgere, virksomheder og organisationer mulighed for at udvikle sig og tænke nyt, så sker det ikke. Det er dog ikke nok, at muligheden er til stede. Det er en nødvendig betingelse, men det er ikke tilstrækkeligt. Der skal også være en tilskyndelse til at tænke nyt og til at omsætte nye ideer til praksis. Man skal kunne se, at det på den ene eller den anden måde kan betale sig at gøre en indsats og tænke i smartere løsninger. Det skal give mere i løn, et bedre arbejdsmiljø, en mere interessant hverdag, mere tilfredse medarbejdere, større afkast, mere anerkendelse eller noget helt syvende, som mennesker har lyst til at opnå, konstateres det.
Hvad gavner
Kommissionen vil blandt andet tage stilling til, om tilstedeværelsen af udenlandske virksomheder og investorer gavner produktiviteten i Danmark:
- Men udlandet investerer meget lidt i Danmark i forhold til vores nabolande, og store udenlandske virksomheder i for eksempel byggebranchen opererer ikke her i landet. Skyldes det vores lovgivning? Eller er Danmark for lille et marked, spørger kommissionen
