Faskiner kan gøre mere skade end gavn
Branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører advarer mod, at uprofessionelle anlægger faskiner, selv om lovgivningen giver mulighed for det. I yderste konsekvens kan det gå ud over grundvandets kvalitet
Den bedste løsning
Siden 1. juli i år har kommunerne haft mulighed for at integrere klimakrav til nybyggeri i deres lokalplaner for at forhindre oversvømmelse ved for eksempel skybrud.
- Vil man stille krav om for eksempel faskiner, skal man også finde ud af, hvad der er den bedste måde at løse problemerne på. Når det vælter ned med regn, gør faskiner eller græs på taget ikke en forskel, siger Niels Nielsen, der er branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Faskiner er en aflastning ved normale mængder nedbør, men hvis det virkelig høvler ned, er det ikke en specielt god idé at lade faskiner aflaste. Dertil kommer, at når man etablerer faskiner, er det vigtigt, at en fagmand beregner hvor stor kapaciteten skal være. Er den forkert dimensioneret, kan vandet skade nærliggende bygninger. Og noget andet, som ikke har været så meget fremme, er, at forkerte faskiner kan forurene grundvandet, hvis der på stedet er blevet brugt farlige ukrudtsmidler. Så det er betænkeligt, at enhver kan anlægge faskiner, siger Niels Nielsen.
Egentlig kollektiv opgave
Branchedirektøren vil ikke gætte på, hvorfor nogle kommuner stiller krav om faskiner, og andre ikke.
- Der en en vifte af muligheder for at bekæmpe de værste følger af skybrud. Og her er faskiner og græs på taget ikke velegnet, siger Niels Nielsen, som fremhæver, at hvis private investerer i løsninger, så de for eksempel ikke belaster det kommunale spildevandsanlæg, bør der gives en rabat over taksterne.
- Hvis man stiller krav til noget, som egentlig er en kollektiv opgave, bør borgeren, der efterkommer kravet, også tilgodeses. Energiselskaberne gør det jo allerede med boligejere, som har en vindmølle. Her løber måleren baglæns, når vindmøllen producerer mere strøm, end der bruges, siger han.
Hos Dansk Byggeri spørger man altså kritisk til, om det er en god idé at næsten 25 procent af landets kommuner stiller krav om, at boligejere og virksomheder skal investere i faskiner og/eller græs på taget.
- Hvis klimatiltag skal nytte, er der behov for at overveje konsekvenserne af kommunernes krav. Statens Byggeforskningsinstitut peger på, at det er en udfordring at undgå fugtproblemer i huse med grønne tage, så den slags krav i lokalplanerne skal vælges med omhu, siger Niels Nielsen, der tilføjer:
- Det er én ting, hvor regnen falder, noget andet er hvor vandet løber ind. I storbyer skal man se på andre løsninger end ude på landet. Og her bør de kommunale spildevandsanlæg få mulighed for at deltage langt mere i indsatsen, ved for eksempel at indrette flere reservoirer omkring p-pladser og lignende.
