Tagterrasser giver ejendomme merværdi
Erhvervsmægler melder om stigende interesse for tagterrasser på erhvervsejendomme
Det indbyder måske ikke til ophold uden for kontorets varme rum, men det er trods alt dejligt at komme ud og få noget frisk luft og få klaret hjernen i løbet af en travl arbejdsdag.
Det er dog ikke mange erhvervsdrivende i byerne, der kan tilbyde medarbejderne gode udendørsfaciliteter, så de får glæde af lidt frisk luft, eller om sommeren ikke mindst det gode vejr.
Men med tagterrasser kan virksomheder give medarbejderne lys og luft og måske også en flot udsigt over byens tage, hvilket alt sammen kan bidrage til øget arbejdsglæde og motivation.
For eksempel udbydes i øjeblikket i den eksklusive del af Strøget tæt ved Kongens Nytorv en markant strøgejendom på Østergade, hvor en række etager oven på Birger Christensens luksusforretning kan indrettes til stilfuldt domicil for en eller flere lejere.
Samtidig får virksomheden og medarbejderne en attraktiv merværdi med den 106 kvm store tagterrasse, som ejendommen råder over.
Tagterrassen ligger på sjette sal og giver dermed den flotteste udsigt over København. Her er mulighed for sol og lys hele dagen, så sommersæsonen kan nydes af medarbejderne på den mest optimale måde.
Hos erhvervsmæglerne DTZ siger statsautoriseret ejendomsmægler Henrik Kehlet Nielsen, at han oplever en stigende interesse for tagterrasser over erhvervslejemål i København K.
- Interessen er især stor blandt mere hippe virksomheder, der ønsker en ung profil. For øjeblikket er det et specifikt ønske blandt en pæn håndfuld af de City-søgninger, jeg er i gang med, siger Henrik Kehlet Nielsen.
Gladere medarbejdere
Fra en HR-vinkel er tagterrasser et vigtigt kort.
- Hvis man går op i sine travle medarbejderes trivsel, er en tagterrasse helt fantastisk. Specielt inde i byen, fordi medarbejderne får lettere adgang til frisk luft og kan nyde pauser og frokost udenfor, hvor man ellers vil være overladt til trafikerede gader, fortæller, Alexander Kjerulf,
Han er forfatter til bogen Happy Hour fra 8 til 16 styrk arbejdsglæden og forkæl bundlinjen" og manden bag sitet Arbejdsglæde Nu (www.arbejdsglaedenu.dk).
- Gode pauser er utroligt vigtige de giver folk øget arbejdsglæde og faktisk også et længere liv. Her er en tagterrasse et positivt samlingspunkt, hvor ikke alt handler om arbejde, siger Alexander Kjerulf.
Hos ATP Ejendomme er man glad for at være udlejere af erhvervsejendomme med store tagterrasser:
- Vi strækker os relativt langt for vores lejeres tilfredshed, siger kunde- og udlejningschef Kirstine Sand fra ATP Ejendomme og fortsætter:
- Ud over rådigheden over for eksemepl en tagterrasse betyder det, at vi tilpasser et lejemål efter den enkelte lejers specifikke behov.