23948sdkhjf

Ekspertudvalg ser på projekter

Danske lønmodtagere og samfundsøkonomien skal have størst mulig gavn, når regeringen de kommende år poster flere hundrede milliarder kroner i store projekter som Femern Bælt, jernbaner og supersygehuse.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har derfor udpeget et ekspertudvalg med administrerende direktør for Sund og Bælt, Leo Larsen, i spidsen.

Udvalget skal kortlægge behovet for arbejdskraft i lyset af de store byggeprojekter de kommende år. Det skal blandt andet sikre, at samfundets milliardinvesteringer giver så mange danske job som muligt.

Ekspertudvalget er sammensat af topchefer fra entreprenørvirksomheder, forskningsverdenen og bygherrer med erfaring fra store projekter. Adm. direktør Klaus Kaae, fra NCC Construction Danmark A/S har således sæde i udvalget ligesom Peter Blach, der er direktør i Offshore Center Danmark også deltager.

Arbejdet skal til sommer munde ud i en rapport med anbefalinger til regeringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093