23948sdkhjf

Banedanmark skal handle

Transportministeren indskærper over for Banedanmark, at der skal være styr på arbejdssikkerheden
De kritisable arbejdsforhold, som ansatte fra Banedanmark var udsat for ved et sporarbejde ved Hellerup Station i slutningen af oktober, får nu transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til at indskærpe over for Banedanmark, at sikkerhedsforholdene skal forbedres.

Efter Licitationen - Byggeriets Dagblads omtale af Banedanmarks nye røde og sure smiley siger Henrik Dam Kristensen, at arbejdsmiljøet skal være i orden på statslige arbejdspladser:

- Det ligger mig og regeringen meget på sinde, at vi fra statens side er særligt opmærksomme på arbejdsmiljøreglerne og sørger for, at de overholdes på de arbejdspladser, vi er ansvarlige for.

Transportministeren kræver handling fra Banedanmark og beder virksomheden om at få rettet op på sikkerhedsforholdene dér, hvor de ikke er i orden.

- Banedanmark har oplyst mig, at de bestemt heller ikke er glade for påbuddene og har skærpet indsatsen for at forbedre sikkerhedsforholdene. Jeg forventer derfor, at Banedanmark får håndteret situationen ved Hellerup og rettet op på de steder, hvor der er behov for det, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094