Kandidaten skal tæt på virkeligheden
Der er brug for et øget samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesstederne. Nye initiativer i ingeniørbranchen viser vejen, mener man på DTU og hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Og beregninger foretaget af Øresundskomiteen og Danmarks Statistik viser, at alene manglen på arbejdskraft i rådgivervirksomheder medfører, at Danmark oplever en manglende bruttoværditilvækst på 193 mio. kroner pr. år hvoraf tabet alene på eksportdelen udgør cirka 100 mio. kroner om året. Og meget tyder på, at forholdet forværres yderligere på såvel kort som på lang sigt.
Derfor har private virksomheder forstærket samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i Lyngby og Aalborg om at få flere - og gerne mere velkvalificerede - ingeniører gennem systemet.
En vej kunne være DTUs overbygning Transport og Logistik, som rådgivningsvirksomheden Cowi i princippet sponsorerer, fordi firmaet kunne se, at der ville blive mangel på jernbaneingeniører.
- Vi kan allerede nu se de positive tegn, der er ved at vise sig, efter at banebranchen. der støtter uddannelsen, har taget fat, siger markedsdirektør Preben Mikkelsen i Jernbane og Metro hos Cowi.
- Vi håber på sigt, at det bliver selvbærende, så det bliver en så stor studieramme, at den ikke længere behøver få tilskud, siger han om banebranchen, hvor både leverandører, rådgivere, statslige selskaber og entreprenører givet et bidrag for at støtte uddannelsen på DTU.
To gode ordninger
Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er enig i, at ordninger, der støtter at unge går ingeniørvej, er vigtige:
- Men vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten. Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Skønheden ved de to ordninger er, at man får forskerkapacitet ind i de private virksomheder og man målretter de behov, der virkelig er i markedet. De ikke blot styrker innovationsniveauet i private virksomheder, de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, mener Henrik Garver.
Han tilføjer:
- Antallet af erhvervs-PhD’er i FRI’s medlemsvirksomheder er i sig selv øget de seneste år, så virksomhederne griber de muligheder der er for at styrke videnniveauet. Og videnpilotordningen betyder, at man gør det lettere at komme ind i projekter, hvor man måske ikke er på hjemmebane her og nu. Men det kan en nyuddannet kandidat være! Derfor er videnpilotordningen især god for mindre virksomheder, der for eksempel ønsker at arbejde mere fokuseret med lavenergibyggeri - men måske ikke helt ved hvordan man gør. Der kan en ung kandidat komme ind i billedet, og vise vejen mod metoder og nye forretningstiltag, som der er er fremtid i.
