23948sdkhjf

Arkitektpriser skal pege fremad

Er uddelinger af arkitektpriser blevet til show og tom ros? Nej, mener branchen, men der må ikke gå inflation i priserne, og dommerne skal være kritiske, efterlyse videndeling og udvikle sig ved hyppigt af skifte sig selv ud
Da en relativt ukendt kineser i år vandt Pritzker-prisen, arkitektbranchens “nobelpris", og vinderen insisterede på en både håndværksmæssig og teoretisk tilgang til faget, blev det budt velkommen af Helle Juul, partner i Juul |Frost Arkitekter, og formand for dommerkomiteen i den svenske Kasper Salin-pris.

- Den faglige og kunstneriske tilgang er en forudsætning for den gode proces. Og det gør, at nogen tænker sig om en ekstra gang. Det skal priser bruges til, de skal mane til eftertanke, siger Helle Juul, der mener, at priser bør gives som en opmuntring til folk, der arbejder med god arkitektur - også ude i de små kommuner.

- En arkitektpris skal have et personligt touch. En pris, som kun er et pengebeløb og hvor man ikke ved, hvem der sidder i bedømmelseskomiteen, betyder mindre. Som i filmbranchen betyder det også mere, at det er kolleger, der giver prisen. Og det fortjener respekt, når man i kommunerne har modet til at sige, at ingen fortjener en pris i år. Dermed undgår man en udvanding, siger hun.

Ikke billedkunstnere

Helle Juul mener, at den danske pris-diskussion kunne gå mere på, hvordan priserne skal sætte sig spor og i hvilken udstrækning.

- Vi er ikke billedkunstnere, vi har en faglig og social forpligtelse over for vores opdragsgivere. Samarbejdet mellem bygherrer og arkitekt er afgørende. Og når vi får en pris, har vi ikke noget imod at dele den med bygherren. For det er jo realiserede projekter, man tager hjem og bedømmer, siger hun, og mener, at man skal være så kritisk som bedømmer, at man sætter en kniv i den ekstreme begejstring, der tilsiger, at man præmierer noget, der ligner sidste års projekt.

Mere end en pris

Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, er glad for, at flere og flere kommuner - bogstavelig talt - sætter pris på lokal arkitektur.

- En bygningspræmiering er mere end en pris. Den er et signal om, at man prioriterer arkitektur som mere end "blot" bygninger og byrum, men som et særkende, der er identitetsskabende for et sted. Når arkitekter tale om kvalitet, spørger mange hvad de mener, erkender Jane Sandberg over for Licitationen.

- Derfor er godt, fordi der kommer billeder på, at man får snakket om materialer og får noget, man ikke havde regnet med. Dermed ligger der et vigtigt formidlings- og kommunikationsarbejde i arkitektpriserne. Og det er både vigtigt, fordi kommunerne skal vise noget over for virksomheder. Men det er også vigtigt, at man signalerer, at man er glade for at vise en perlerække af ikke nødvendigvis spektakulære og dyre byggerier. De små er også gode, siger Jane Sandberg, som mener, at Danmark sagtens bruge flere arkitektpriser, for hver gange der uddeles kvalificerede priser, med og uden pengepræmier, er det et udstillingsvindue, der vil blive lagt mærke til i forhold til den vigtige danske arkitekteksport til udlandet.

- Men det er vigtigt at holde fast i, at arkitektur også kan være en tilbygning eller alment boligbyggeri, der får et løft, siger hun .

Jane Sandberg tilføjer:

- Når det er priser, der bliver vurderet af fagfæller, er det noget, man også skeler til i andre brancher. Og det kan være rørende at opleve. I år modtog Jan Gehl vores æresmedalje, og som han sagde ved overrækkelsen: Jeg har fået mange priser, men at få én fra sine fagfæller er noget helt specielt.

Jame Sandberg efterlyser imidlertid mere fokus på byplanlægning, som den markante Byplanpris går til.

- Det har nok været noget underprioriteret, fordi det er svært i medierne at forholde sig til den helt store skala og de store projekter. Det store Ring 3-projekt er jo dybt imponerende, men måske ikke helt så omtalt, som det fortjener, siger hun og tilføjer, at der stadig er meget at inspirere til.

- Jeg er lige kommet hjem fra Oslo, som har fået en strand midt i byen ligesom vi har havnebadet. Stockholm har til gengæld ikke noget tilsvarende, siger hun.

Ikke kun øjebæer

Gert Lindenskov, afdelingsleder hos White Arkitekter a/s, siger:

- Det er glædeligt, at der i dag er et langt bredere fokus, efter en lang periode med debat om øjebæer, hvor der var negativ fokus på dårlig arkitektur. Derfor er det glædeligt at fokus nu er på noget positivt, siger han, og tilføjer, at man har flere kommercielle priser, og at det også kan være en anerkendelse, men at det under alle omstændigheder altid er en glæde at modtage en pris, stor eller lille.

- Og der er jo ikke nogen, der går efter en bestemt pris. Det er en kunstnerbranche, og det handler også om, hvem der kan lide maleriet på væggen, siger Gert Lindenskov til Licitationen.

Reaktionerne hos arkitekterne har i øvrigt været vidt forskellige. Ejeren hos en mindre arkitektvirkomhed i det østjyske takkede nej til at medvirke i denne artikel, med den begrundelse, at han var nervøs for at komme til at sige for meget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093