23948sdkhjf

Dansk Energi vil af med afgiftstorne

Dansk Energi opfordrer regeringen til at fjerne en række el-afgifter, der skader beskæftigelsen
Dansk Energi slutter sig med en række forslag til en vækstpakke til den lange række af erhvervsorganisationer, der i øjeblikket næsten står i kø med gode råd til regeringen.

Ifølge Dansk Energi tager vækstpakken" fat om nogle af de mest konkurrenceforvridende afgifter", og samtidig bidrager den til en grøn omstilling. Blandt forslagene er en "modernisering" af den stærkt udskældte NOx afgift, der betegnes som en "særskat på udvalgte erhverv".

Samtidig understreges det, at NOx-afgiften ikke godtgøres ved eksport og ikke pålægges importerede varer, og derfor er der tale om direkte konkurrenceforvridning til skade for dansk producerede produkter.

- Det koster arbejdspladser i Danmark, lyder budskabet.

Fiskalt begrundet

Og så vil Dansk Energi have afgiften på el reduceret generelt. Dansk Energi henviser til, at forbruget af elektricitet er belastet af en række særafgifter - energieffektiviseringsbidrag, tillægsafgift, PSO og energispareafgift. Dertil kommer den generelle "forsyningssikerheds"afgift. - En CO2-afgift på el er alene fiskalt begrundet, lyder konklusionen.

Der peges videre på, at i husstandene forvrider energispareafgiften i særlig grad valg af opvarmningsform, og ved en afskaffelse af energispareafgiften, vil husstandene få et større incitament til blandt andet at udskifte udtjente oliefyr med elektriske varmepumper med højere virkningsgrad.

Afgiftstorne

- Vi har taget fat i de største afgiftstorne, der er med til at punktere vækstpotentialet i Danmark. Vi har samtidig også designet en vækstpakke, der er med til løfte de grønne ambitioner, siger adm. direktør i Dansk Energi.

De største beskæftigelseseffekter i Dansk Energis vækstpakke kommer ved at afskaffe energispareafgiften og modernisere den femdoblede NOx-afgift. De to tiltag vil tilsammen kunne skabe 4.200 job.

Hæmmer målsætning

- Afgiften på el er langt højere end på andre brændsler. Den hæmmer regeringens klimapolitiske mål og ikke mindst virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor bør vi afskaffe energispareafgiften. Med en modernisering af NOx-afgiften og med de øvrige forslag kan vi sikre beskæftigelse og understøtte den ønskede miljøeffekt, siger Lars Aagaard.

Dertil kommer, at en fuld udrulning af timeaflæste målere bidrager med 400 job i vækstpakken og støtter også den grønne omstilling.

- I dag straffer reguleringen elnetselskaberne, hvis de for egne penge investerer i målerne, som ellers skal være med til at sikre, at danskerne belønnes for at bruge energien på de rigtige tidspunkter, siger Lars Aagaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.269