23948sdkhjf

Hun planlægger den midlertidige sportsby

Planlægningen af OL-byen har ført til meget spændende nytænkning, der kan komme mange til gavn, siger Dorte Rich Jørgensen, bæredygtighedschef hos Atkins, der har været meget aktiv forud for de sportsbegivenheder, der netop nu udspiller sig i London
De vej- og idrætsanlæg, der eksisterer i forvejen, skal anvendes, hvor det er muligt. Og der må kun fremstilles permanente anlæg, hvis de også skal bruges i lang tid efter legene. Alt andet skal bygges som midlertidige anlæg.

Så klare var kravene fra arrangørerne forud for OL, der netop nu er i gang i London.

På den måde har arrangørerne givet rådgivere og leverandører muligheden for at tænke innovativt for at sikre miljøvenlige løsninger.

Og det har passet danskeren Dorte Rich Jørgensen rigtigt godt. Hun er såkaldt sustainability manager for Atkins Infrastruktur Team for London 2012 og har desuden en ph.d. i energieffektivitet og reguleringsteknik fra Oxford - og er gæsteprofessor i innovation på Heriot Watt University i Edinburgh:

- Fordi London 2012 som bygherre har så klare krav om bæredygtighed i alle forhold, er vi som rådgiver nødt til at overveje alle designs og materialevalg for at sikre os, at vi tilbyder de bedst mulige bæredygtige løsninger. Det har ført til meget spændende nytænkning, som kan komme til gavn for mange, siger Dorte Rich Jørgensen fra Atkins, der er officiel leverandør af ingeniørmæssig design under OL.

Hun peger på, at når kunden - som er London Organising Committee of the Olympic and Paralympic Games (LOCOG) og the Olympic Development Authority (ODA) - stiller så skrappe krav om bæredygtighed, har de nye bæredygtige løsninger og teknologier gode muligheder for at sprede sig som ringe i vandet til resten af verden.

Så udover at verdens bedste atleter samles i London, bliver legene også de hidtil mest miljøvenlige nogensinde og kan, ifølge Dorte Rich, bruges som katalysator til at skabe forandringer i såvel lokalområdet i det østlige London, hvor den olympiske park er placeret, og som showcase for resten af verden.

Tynd vejbelægning

I forbindelse med OL er der blevet opført den største park nogensinde inden for de sidste 150 år i Europa. Parken dækker et landområde på 2,5 kvadratkilometer i det østlige London.

Den olympiske parks store areal ligger i fem forskellige bykommuner, der alle er blevet spurgt, hvilke veje og faciliteter, de gerne så bevaret efter OL. Disse er derfor så vidt muligt opført som permanente anlæg. Resten af vejene er midlertidige og lavet med tyndere vejbelægning, hvilket også betyder et lavere materialeforbrug.

- Der er udviklet alternative løsninger såsom kantsten af genbrugsplastik og tyndere vejbelægning, som er mere bæredygtige, hurtigere at anlægge, og som skaber et bedre arbejdsmiljø. Og genbrug af kasseret glas, byggeaffald og aske har givet et meget lavere forbrug af øvrige byggematerialer, siger Dorte Rich Jørgensen.

Fælles myndighed

Eftersom den olympiske park breder sig ind over fem bykommuner, ville en bygherre (OL-arrangørerne, red.) normalt skulle søge godkendelser hos op til fem forskellige kommunale myndigheder, hvilket kunne trække anlægsprocessen i langdrag.

Som løsning blev der allerede i 2008 skabt en fælles myndighed - Olympic Infrastructure Technical Approval Authority (OITAA) – som varetager alle godkendelser af design omkring den olympiske park. OITAA tager dermed stilling til den olympiske parks infrastruktur, hovedveje, strukturer og geotekniske design.

- Takket være den fælles myndighed har der hurtigt kunnet træffes beslutninger, og man behøvede ikke "gøre som man plejer", hvilket understøtter - og tilskynder - nytænkning i designprocessen, siger Dorte Rich Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098