Mange indvandrer-unge må droppe uddannelsen
Bygge og anlæg er blevet bedre til at tiltrække indvandrere og efterkommere - men en større andel falder fra på grund af manglende skolekundskaber og mangel på praktikplads
Det viser en undersøgelse, som AKF (Anvendt KommunalForskning) netop har offentliggjort.
Undersøgelsen dækker perioden 1993-2003 og er opgjort i to halvdele, perioderne 1993-97 og 1999-2003. Den afslører, at indvandrernes andel af dem, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i byggeriet er fordoblet i den anden periode i forhold til den første. Til gengæld er fuldførelsesprocenten faldet fra over 60 til under 40.
Til sammenligning er også de etniske danskeres fuldførelsesprocent faldet fra første til anden periode - fra 84 til godt 70 procent.
De unge er i undersøgelsen opdelt i fire grupper. Det er ud over etniske danskere også efterkommere, indvandrere, som er kommet til landet som 0-5 årige, og indvandrere, der er kommet som 6-12 årige. Den sidstnævnte gruppe synes at være den gruppe indvandrere, der har sværest ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen viser også, at mens 70 procent af danskerne, der påbegynder en erhvervsuddannelse, får en praktikplads, så er det under halvdelen af indvandrerne. Det afdækkes også, at af unge, der gennemfører i skolepraktik, er det færre indvandrere, der efterfølgende får beskæftigelse.
Ikke overrasket
Undersøgelsens resultat overrasker ikke Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at fremme integration og mangfoldighed på arbejdsmarkedet.
- Hvis vi skal tage det positive først, så er bygge og anlæg bedre end de fleste andre brancher til gøre plads til indvandrere og efterkommere. Branchen har generelt vilje til at vise socialt ansvar og har brudt en række af de barrierer, der findes i forhold til nydanskere, siger han.
Han ser ligesom AKF flere årsager til, at kun godt hver tredje indvandrer eller efterkommer fuldfører sin uddannelse i bygge- og anlæg. De væsentligste er for dårlige skolekundskaber, svage forældre og mangel på praktikpladser.
Ad frivillighedens vej
Torben Møller-Hansen mener ikke, at problemerne skal løses med sociale klausuler, hvor det offentlige eksempelvis stiller krav om, at der skal være et vist antal lærlinge eller et vist antal indvandrerlærlinge med på en given opgave for at en virksomhed kan komme i betragtning til opgaven.
- Det danske arbejdsmarked er unikt i forhold til resten af verden. Man har kunnet forhandle sig til rette om det meste, og jeg tror fortsat på, at vi kan komme langt ad frivillighedens vej. Når regeringen nu kickstarter økonomien ved at sætte gang i beskæftigelse i ikke mindst bygge og anlæg, kan netop bygge- og anlægsvirksomhederne gøre en forskel. Derfor vil jeg appellere til både de enkelte virksomheder og til branchens organisationer om at se mulighederne for at gøre etnisk mangfoldighed til en styrke. Mange virksomheder har ikke en oplevelse af, at deres indsats gør en forskel, og vi har ikke været gode nok til at fortælle de trods alt mange gode historier, siger Torben Møller-Hansen til Licitationen.
AKF-undersøgelsen viser i øvrigt at der er store forskelle på, hvorledes unge fra forskellige lande klarer sig på erhvervsuddannelserne. Unge fra Somalia klarer sig dårligt, unge fra det tidligere Jugoslavien bedst.
