23948sdkhjf

Godt gang i kuglepennene i Skive

Godt 2500 mennesker besøgte ScanMek 2012, som blev afviklet fredag og lørdag. Arrangøren Scantruck var yderst tilfreds med salget af 28 maskiner
Scantruck A/S i Skive lukkede sit åbent hus-arrangement ScanMek 2012 lørdag kl. 17.15 med salget af maskine nummer 28. En ny Manitou teleskoplæsser. I alt blev der solgt seks nye maskiner og 22 brugte. De fleste i rene handler.

Overraskende godt

- Vi er meget overraskede over salgets størrelse. Men vi kunne mærke både fredag og lørdag, at folk ikke var kommet for at ose. Folk var derimod meget seriøse, positive og meget interesserede i at tale med vores sælgere, som har haft et par dage med hæsblæsende travlhed, sagde salgschef Henrik Kirketerp-Møller fra Scantruck.

Folk var kommet for at se nye og brugte maskiner. Trækplastret var Komatsu’s nye gravemaskine PC240LC-10, som havde verdenspremiere. Derudover var der fuld fokus på Manitou’s teleskoplæsser MT1840A. Brugtcentret, som blev åbnet for et år siden, var også et trækplaster.

Brugt er godt

- Vi har fået så flotte tilbagemeldinger fra folk på vores brugtcenter. De kan lide at gå rundt og kigge på de brugte maskiner og se vores brede udvalg. Vi har også en masse eksportkunder, der hyppigt besøger os, sagde Henrik Kirketerp-Møller.

Udenlandsk besøg

ScanMek fik besøg af kunder fra Grønland, Færøerne, Sverige, Polen og Tyskland.

- Vores kunder fra industri, maskinstationer, materieludlejning, entreprenører, byggeri og landbrug kan lide at møde hinanden og snakke forretning og maskiner. I år var der kun få, der snakkede krise, selv om vi ved, at krisen endnu ikke er helt ovre. Stemningen var fantastisk positiv og fremadrettet, understregede Henrik Kirketerp-Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094