Et lys i mørket
En uddannelse som i mange år, ja faktisk siden starten i 1990, har haft ualmindeligt svært ved at slå igennem som en anerkendt levevej. Og det på trods af en meget kraftig markedsføringsindsats fra organisationerne på begge sider af bordet.
Men nu lysner det tilsynelandende. Der er forlydender om et noget større optag på uddannelsespladserne, og det er positivt.
Det betyder nemlig, at der er mere efterspørgsel, og udbuddet er der jo i kraft af, at der er mange unge, der skal i gang med en uddannelse.
Man kan så håbe, at det er de rigtige, der går i gang med uddannelsen, og at der ikke bare er tale om “parkering" som der har været så meget snak om.
Parkering eller ej. Sagen er jo den, at der er brug for de unge struktører. Vi har nogle store infrastrukturprojekter i gang, og der vil være et voksende behov i årene frem.
Det gælder ikke kun infrastruktur, men også sygehuse med videre.
Og selv om det i øjeblikket er offentlige bygge- og anlægsopgaver, der præger billedet, så vil der jo på sigt uvægerligt også komme gang i det private byggeri igen.
Og allerede nu er der historier frem om, at entreprenørselskaberne ordrebøger bugner, så der er ikke så meget at betænke sig på for de unge. Der skal nok være plads til dem også.
Og det er nemlig rigtigt, når man fra regeringspartierne konstaterer, at vi ikke kan være akademikere alle sammen. Men det betyder ikke, at vi ikke skal have en uddannelse. Vel skal vi så. Det er en del af et ungt menneskes identitet, der skabes ved at kunne noget, som man har papir på.
Sådan har det altid været. Læs bare dagens bagside i nærværende avis.
