Udlejer bliver klimapartner med Dong Energy
En af landets større udlejere af maskiner og materiel indgår et såkaldt klimapartnerskab med Dong Energy. Et partnerskab der forpligter
Den mest klimavenlige strøm er den som ikke bruges. Derfor er første skridt i et klimapartnerprojekt at finde ud af, hvor Loxam kan reducere strømforbruget endnu mere, end virksomheden allerede har gjort formentligt mellem 10 og 30 procent.
Når Loxam sparer på strømmen, bliver virksomhedens individuelle CO2-udslip og belastningen på klimaet også mindre. Desuden opnås kontante besparelser, og disse besparelser bruges til at købe strøm, der kommer fra de nye havvindmølleparker. På den måde får besparelserne dobbelt klimaeffekt.
Tanken om at bidrage til et bedre klima og miljø er ikke fremmed for Loxam, som allerede har etableret lavenergi skurvogne og gennemført miljø- og kvalitetscertificering.
40 procent mindre
Skurvognene bruger således 40 procent mindre strøm. I slutningen af 2010 lancerede Loxam de første mandskabsvogne med Loxam Energi +. I dag leveres langt de fleste moduler og vogne med natsænkning, lysføler og dørpumpe der er standardudstyret i de fleste Loxam Energi + enheder.
Erfaringerne viser, at der er både miljømæssige fordel og god økonomi i Loxam Energi +, og at det især er natsænkningen på varmeforbruget, der giver fordelene. Sammenlignet med en almindelig mandskabsvogn, vil Loxam Energi + vogne (om efteråret) forbruge for cirka 540 kr. mindre strøm i døgnet og udlede omkring 0,2 tons CO2 mindre.
ISO-certificering
I 2011 blev Loxam Danmark ISO certificeret efter kvalitetsstandarden ISO 9001 og miljøstandarden ISO 14001. Certificeringen betyder, at Loxam kan honorere kundernes krav om kvalitet, miljøbevidsthed og ikke mindst sikkerhed omkring materiel, udstyr, ydelser og håndtering.
Kvalitetssikringen medfører, at alle processer og forretningsgange er forbedret og følges op af en løbende intern og ekstern kontrol, så eventuelle fejl afsløres og rettes hurtigt.
Miljøcertificeringen sikrer, at alle miljøkrav overholdes, og at Loxam løbende måler, dokumenterer og forbedre sine miljøforhold. Det betyder også, at Loxam kan tilbyde miljøregnskab på de maskiner og ydelser, der stilles til rådighed for kundernes projekter.