Ny ingeniør hos Alectia
Morten Riis Østergaard er uddannet bygningsingeniør inden for konstruktioner, først som diplomingeniør fra IHA i 2001 og derefter som civilingeniør fra DTU i 2003.
Siden har han arbejdet hos E&B Nielsson i København og Bascon A/S i Aarhus, hvor han har projekteret bærende konstruktioner til byggeri af alt fra Falck-stationer til boligbyggeri, fra nybyggeri til renovering.
I de sidste tre år har Morten Riis Østergaard udført stålprojektering til forbrændingsanlæg rundt omkring i Europa samt til udvidelsen af Københavns Lufthavn, Finger C. Han har således bred erfaring med projekterings- og byggeledelse, herunder 3D-projektering af stålkonstruktioner.