Flere fyringer i 2012 end årene før
I december 2012 blev der varslet 308 fyringer. Dermed er der i 2012 samlet blevet varslet 13.443 fyringer, hvilket er en stigning i forhold til 2011, hvor der blev varslet 11.406 fyringer.
Det er på det private arbejdsmarked, at der er blevet varslet flere fyringer både i forhold til 2011 og 2010. På det private arbejdsmarked er der i 2012 således samlet blevet varslet 12.804 fyringer mod 8.558 fyringer i 2011 og 10.568 fyringer i 2010.