23948sdkhjf

Nye initiativer for et bedre marked

EU-Kommissionen forventer i dette efterår at få vedtaget "Akten for det indre marked II", der er 12 nye initiativer til at skabe vækst
I april i år kom EU-kommissionen med en række forslag inden for den særlige “Akt for indre marked". Og nu følger anden del så.

De 12 nye initiativer er en opfølgning og viderebygning af Kommissionens første "Akt for det indre marked" fra april 2012, hvor der blev fremsat forslag til alle tolv områder, og flere af disse ventes færdigbehandlet inden udgangen af i år.

De tolv nye nøgleinitiativer, som indeholder både lovgivningsforslag og ikke-lovgivningsforslag, fordeles på fire større områder:

Dels er det udviklingen af fuldt integrerede netværk i det indre marked, hvor borgere og virksomheder frit skal kunne vælge udbydere af transport og energi på tværs af grænser.

Borgernes og virksomhedernes mobilitet på tværs af grænser skal fremmes, hvor kommissionen arbejder på, at alle frit skal kunne bevæge sig på tværs af grænserne uden at støde på ubegrundede restriktioner.

Den digitale økonomi i Europa skal støttes, da borgere og virksomheder uhindret bør kunne handle online på tværs af grænser.

Endelig skal socialt iværksætteri styrkes, samhørighed og forbrugernes tillid skal sikres inklusiv vækst og åbne muligheder, som er baseret på fair og solide regler for borgere og virksomheder.

Helt nyt værktøj

Kommissionen foreslår blandt andet, at den europæiske hjemmeside for jobsøgning og uddannelsesmuligheder, "Eures portalen", udvikles til et reelt europæisk arbejdsformidlings- og rekrutteringsværktøj.

Kommissionen foreslår også, at der vedtages EU-lovgivning, som moderniserer de nuværende EU-regler om konkurs.

I henhold til Kommissionen har Europa brug for en moderne konkurslovgivning, som hjælper grundlæggende sunde virksomheder med at overleve, opfordrer iværksættere til at tage fornuftige risici og tillader kreditorer at låne på gunstigere vilkår.

Kommissionen vil derfor indføre betingelser som sikrer, at nationale konkurslove og ordninger for gældsafvikling anerkendes i hele EU. Kommissionen vil desuden se på, hvordan stigmatisering forbundet med konkurs fjernes og reducere længden af gældsafviklingsperioder.

Initiativer

De tolv nøgleinitiativer i "Akten for det indre marked II" vedrører følgende emner:

1. Jernbanetransport

2. Søtransport

3. Luftfart

4. Energi

5. Borgernes mobilitet

6. Adgang til finansiering

7. Virksomheder

8. Tjenesteydelser

9. Digitalt Indre Marked

10. Elektronisk fakturering ved offentlige indkøb

11. Forbrugere

12. Social sammenhørighed og socialt iværksætteri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097