23948sdkhjf

Lønforskellene i Danmark stiger

Danmark er blandt de lande i Europa, hvor uligheden i årsløn vokser mest. De højtlønnede øger stille og roligt forspringet til de lavtlønnede. I Sverige går det stik modsat, og her stiger lønningerne for de lavtlønnede hurtigere end for de højtlønnede, skriver Ugebrevet A4.

Fra 2006 til 2010 er de lavtlønnede nemlig ganske ubemærket sakket agterud i årsløn i forhold til de højtlønnede. Dermed er Danmark tæt på at slå en sørgelig europæisk rekord som det land, hvor uligheden mellem de højest og lavest lønnede stiger hurtigst. Kun Malta, Tyskland og Tjekkiet bliver trukket mere skævt lønmæssigt.

Mange lavtlønnede er ufaglærte, og de har især mærket krisen. Når mange ufaglærte job forsvinder, er det svært at slå i bordet og forlange lønstigninger. Globaliseringen er med til at presse lønnen ned for de lavest lønnede i bestemte brancher, vurderer Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157