23948sdkhjf

Tre byggevirksomheder i kamp om arbejdsmiljøpris

Hele tre byggevirksomheder nomineret til årets Arbejdsmiljøpris
Der er hele tre bygge- og anlægsvirksomheder med i opløbet om de prestigefulde arbejdsmiljøpriser, som Arbejdsmiljørådet uddeler.

De tre virksomheder er Enemærke & Petersen A/S, Christiansen & Essenbæk A/S og NCC Construction Danmark A/S.

Der er tale om arbejdsmiljøpriser inden for fire forskellige kategorier. Mens Enemærke & Petersen A/S er nomineret til prisen for muskel- og skeletpåvirkninger, er de to andre nomineret for deres arbejde med arbejdsmiljø som strategisk element.

Det vækker glæde hos Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen at se hele tre byggevirksomheder blandt de nominerede.

- Det vi ser er resultatet af virksomheder, som arbejder målrettet med arbejdsmiljø; virksomheder, som betragter investering i arbejdsmiljø som en langsigtet investering. Vi ser desværre at arbejdsmiljø kan gå hen at blive en slags sidevogn. Det kan vi kun komme til livs, hvis vi tænker arbejdsmiljø ind i alle arbejdsprocesser. Gevinsterne ved at arbejde med arbejdsmiljø som strategisk element er store. Således har NCC knækket kurven for arbejdsulykker og sygefravær, siger Mette Møller Nielsen.

NCC har i øvrigt i 2006 modtaget prisen for indsats mod arbejdsulykker for arbejdet på boligbyggeriet Bispebjerg Bakke.

Det er syvende gang, Arbejdsmiljørådet uddeler de i alt fire priser. Der er tre nominerede til hver pris. Prisuddelingen finder sted i november.

De nominerede virksomheder og institutioner til ArbejdsmiljøPrisen 2012 er udvalgt af en dommerkomite, som består af repræsentanter fra DA, LO, FTF, KL, Lederne, AC samt Arbejdsmiljørådets formand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078