23948sdkhjf

Der er flest arbejdsløse i Ishøj

Allerød har færrest ledige, mens Ishøj har tre gange så høj ledighed. Ikke overraskende, siger borgmester.
Mere hver end hver tiende borger i Ishøj i den arbejdsduelige alder stod uden et job i 2011. Dermed topper kommunen ledighedsbarometeret.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, men det er ikke noget, som kommer bag på kommunens borgmester, Ole Bjørstorp (S).

- Ud over at det er kedeligt, så er det desværre ikke overraskende. I den økonomiske krise, vi er inde i, er vi en af de kommuner, som, vi ved, bliver særlig hårdt ramt.

- Vi har mange ufaglærte, som mister arbejdet meget hurtigt, når virksomheder må indskrænke. Vi har 30 procent fremmedsprogede, og de bliver afskediget på stribe, og så har vi mange unge, der har svært ved at finde job, siger Ole Bjørnstorp.

Ledigheden i kommunen var i 2011 på 10,6 procent. Arbejdet med at mindske tallet er sat i gang.

- Vi kan kun løse problemstillingen ved at sætte gang i en omskolings- og uddannelsesproces. Men det store spørgsmål er jo så, hvor vi får penge til at gøre det fra, for dem har vi ikke.

- Der kan vi kun henstille til Folketinget om at ændre tildelingssystem, så det ikke er det samme som i opgangstider. Man tildeler efter befolkningstal, men for at gøre det retfærdigt bør man måske i stedet gøre det i forhold til problemets omfang i de enkelte kommuner, siger Ole Bjørnstorp.

I den anden ende af skalaen ligger nordsjællandske Allerød, hvor kun tre procent af arbejdsstyrken er ramt af ledighed.

På landsplan var 6,1 procent af arbejdsstyrken ramt af ledighed. Det svarer til 161.900 fuldtidspersoner, hvilket er 2000 færre end året før.

Ud over Ishøj er også Lolland, Læsø og Slagelse hårdt ramt, viser tallene.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094