Årsdag for skybruddet: Vi er bedre rustet
Siden skybruddet sidste år er myndigheder og borgere blevet bedre forberedt. Men det kan stadig blive bedre.
Danmarks Meteorologiske Institut kaldte regnskyllet, der lammedes store dele af den københavnske infrastruktur i flere dage, en 100-års-hændelse, men i dag kan vi trods alt glæde os over, at vi er langt bedre forberedt.
Det konkluderer Beredskabsstyrelsen, der på årsdagen har evalueret indsatsen i en stor rapport.
- Der er stor fokus på klimatilpasning, og nu begynder vi at se de mere langsigtede tiltag slå igennem i nogle af kommunerne, eksempelvis i Greve, så de afledte konsekvenser af et tilsvarende regnskyl vil i dag ikke være så store.
- Det skyldes blandt andet, at man er blevet bedre til at overvåge vandet og bedre til at lede det væk gennem vandløbene, siger kontorchef Mads Ecklon.
Mens Beredskabsstyrelsen eksempelvis har øget sin pumpekapacitet, har man fra centralt hold besluttet, at alle kommuner skal have såkaldte klimatilpasningsplaner.
Eksempelvis har Frederiksberg Kommune sat klimatilpasningsprojekter på tegnebrættet de kommende år for 150 millioner kroner, som primært retter sig mod kloaksystemet og opsamling af regnvand.
- Vi overvejer blandt andet flere opsamlingsbassiner, og det er nødvendigt med et tæt samarbejde med København, hvis vi skal løse problemerne, siger De Konservatives formand for kommunens Drifts- og Forsyningsudvalg, Niels-Ole Heggland.
Det seneste år har mange både virksomheder og private fået flyttet nødgeneratorer og andre installationer, som er sårbare, når vandet står op fra kloakker og afløb.
Men meget handler fortsat om kommunikation, og derfor har Teknologisk Institut med støtte fra fonden Realdania sat gang i et større udredningsprojekt, som skal munde ud i en folder til husejere om, hvordan man kan sikre sig bedre i fremtiden
- Reglerne for sikring mod opstigende kloakvand er ved at blive ændret, og mange er i tvivl om, hvad man må og ikke må, fortæller projektleder Inge Faldager fra Teknologisk Institut.
/ritzau/
