Finansloven styrker midten
Meget tyder på, at Helle Thorning-Schmidt "ikke er så socialdemokratisk, at det gør noget"
Sådan sagde tidligere statsminister Poul Schlüter (C), da han i 1973 blev formand for et sønderslået parti, der havde været ude i en magtkamp mellem Erik Ninn-Hansen og Erik Haunstrup Clemmensen.
10 år senere i 1983 sagde samme Schlüter, at "ideologi er noget bras", og det var to udsagn, der fulgte ham gennem årene, og som skiftende konservative politikere siden hen har måttet stå på mål for eller imod.
Med finanslovsaftalen og de mange reformer, der er indgået mellem regeringen og de borgerlige partier, kan det vel efterhånden konstateres, at statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon "ikke er så socialdemokratiske, at det gør noget". Eller også har Bjarne Corydon ret, når han nydefinerer den socialdemorkatiske politik hen mod "konkurrencestaten".
Politisk håndværk
Med finanslovaftalen mellem regeringen og Venstre/Konservative har finansminister Corydon først og fremmest demonstreret, at han er en dygtig politisk håndværker, der ikke agter at lade sig trække rundt i "den røde manege" af Enhedslisten.
Samtidig lægger han op til et bredere samarbejde om dansk politik, da han næppe kan regne med, at Enhedslisten ret længe vil spænde sikkerhedsnettet ud under en regering, der indgår alle store poltiske aftaler med de borgerlige partier og efterlader dem på bagperronen uden indflydelse.
Skal regeringen fremover skabe politiske resultater, må det altså ske hen over midten, og dermed har Socialdemokraterne sammen med De Radikale placeret sig klassisk i det politiske billede.
Besk blå cocktail
Der er ingen tvivl om, at de to største partier i regeringskoalitionen nok skal holde ro på deres egen politiske bagperron. Helt anderledes ser det ud for SF, der endnu engang har ladet sig trække til truget for at drikke en besk politisk blå cocktail.
Det kan kun være et spørgsmål om tid, før formand Annette Vilhelmsen af SF’s bagland tvinges til at trække partiet ud af regeringen. Som Licitationen - Byggeriets Dagblad slog fast, allerede da regeringen blev etableret, så er det lige så umuligt at forlige SF og De Radikale som at forene ild og vand. Enten fordamper vandet, eller også slukkes ilden.
Bliver SF i regeringen frem til Helle Thorning-Schmidt trykker på valgknappen, står partiet i risikozonen for helt at blive udslettet af det politiske billede. De næste meningsmålinger bliver afgørende.
Kan skabe håb
Fagbevægelsen er rasende på Enhedslisten, der med sit nej til et finanslovsforlig forhindrede, at kontingentet til fagforeningerne igen blev fuldt fradragsberettiget, og at fordelene ved at være i en gul fagforening derved blev kraftigt forringet.
Vil fagbevægelsens meget skarpe kritik af Enhedslisten få tilslutningen til at falde, kan det skabe håb i SF’s bagland, ellers er SF tvunget til at vinke farvel til ministerbilerne for at kunne skabe en lidt mere selvstændig politisk profil frem mod næste valg.
Ind fra kulden
Venstre og De Konservative var placeret helt uden for det politiske stadion og havde end ikke adgang til omklædningsrummene. Men tirsdag eftermiddag blev de bedt om at klæde om til kampdragt og møde frem i Finansministeriet.
Den mulighed for at komme tilbage i det politiske spil blev udnyttet for fuld kraft, og sammen med Socialdemokratiet og De Radikale står Venstre og Konservative som de helt store vindere.
Spørgsmålet er så, om de to borgerlige partier i jagten på ministerbilerne den kommende tid kan lade være med at bruge urene tacklinger over for regeringen.
Erhvervslivet har nærmest været ekstatisk i sine kommentarer til finanslovsforliget, og der er nu grobund for et konstruktivt samarbejde til gavn for ikke bare erhvervslivet, men også for alle danske borgere.
Uden indflydelse
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev efterladt uden muligheder for at få indflydelse på det endelige resultat. Dansk Folkeparti må ærgre sig over end ikke at nå frem til fadet, før der var spist op.
De havde nemlig en chance for at spille sig selv helt ind på midtbanen i dansk politik, idet det fremlagte forlig mellem Enhedslisten og regeringen nærmest var skræddersyet til Dansk Folkeparti.
Men Venstre og De Konservative sprang til med en feberredning, så der ikke blev brug for "udskiftningsspillere".
Liberal Alliance befinder sig sandsynligvis ganske glimrende helt uden for indflydelse på et finanslovsforlig, der betyder større offentlige udgifter og ikke løser hverken problemerne med grundskylden eller brændeafgiften.
Det giver mulighed for fortsat at kritisere de partier – Venstre og De Konservative – som Liberal Alliance skal hente sine stemmer fra.
Skal samle kræfter
Folketinget drager snart på juleferie, og det er stærkt tvivlsomt, om det kan nås at få hele Finansloven stemt igennem inden ferien.
Men alle på Christiansborg gør klogt i at bruge ferien til at slappe af og samle nye kræfter. Der er nemlig lagt op til at varmt politisk forår, som kan munde ud i et folketingsvalg inden sommerferien.
Det er kun Helle Thorning-Schmidt, der kan trykke på knappen, med mindre da regeringen skulle bringe sig i mindretal.
Om det sker, afhænger ene og alene af de kommende meningsmålinger. Fortsætter mistilliden til Lars Løkke Rasmussen med at vokse, kan fristelsen til at bede vælgerne om en tillidserklæring blive for stor.
